HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_I h5

ET GAMMELT MANUSKRIPT OM RØMERS ORSERVATORIUM TUSCULANUM. Ved HANS KJÆR. D a jeg affattede den i dette Tidsskrift, 2.Rk.Bd.I S. 141 —64 optagne Undersøgelse om »Rømers Observato­ rium Tusculanum og Bartholinernes Pilenborg«, var det meget nærliggende at tænke, at der, naar Spørgsmaalet om Observatoriets Beliggenhed engang var rejst og ført til en vis Sikkerhed, vilde kunne fremkomme Bidrag til en endnu nøjere Bestemmelse. Fra astronomisk Side er ganske vist hidtil kun fremkommet en væsentlig negativ Kritik1). F ra personalhistorisk Side kunde snarest ven­ tes Breve ell. lgn. vedrørende den Bartholin’ske Kreds. Imidlertid er der sket noget andet og ret uventet, idet der er fremdraget en gammel Undersøgelse om Sagen, foreta­ get paa et Tidspunkt, da den stedlige Tradition endnu ikke helt var tabt. I de sidste Dage af Maj modtog jeg fra Videnskabernes Selskabs Sekretær, Professor, Dr. phil. Martin Knudsen Meddelelse om, at Assistent, cand. mag. Elof Olesen i Videnskabernes Selskabs Arkiv havde fun­ det et gammelt Manuskript, som omhandlede Sagen. Da Manuskriptet i sig selv er ganske interessant og virkelig bringer Spørgsmaalet om Observatorium Tusculanums Beliggenhed et Stykke videre frem, meddeler jeg det her­ ved, med de paagældendes Tilslutning. Jeg forudskikker *) Mag. sc. C. Luplau Janssen, Kronik i Nationaltidende, 23. Febr. 1924, Tilsvar af Hans Kjær smst. d. 14. Marts s. A.

Made with