HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_I h5
394
F r a den store P est 1 7 1 1
Skibskirkegaarden — Holmens Kirkegaard — og Sortesø til Begravelsesplads, men inden denne planeredes og ind viedes, begyndte det at lysne, Pesten tog af, og Reserve- kirkegaarden toges ikke i Brug. Selvom alle Stadens gamle Kirkegaarde og Pesthus- kirkegaarden ved St. Jørgens Sø naturligvis under denne forfærdelige Epidemi benyttedes i størst mulig Udstræk ning, kan der dog næppe være Tvivl om, at Kommissio néns store Kirkegaard udenfor Kastellet har modtaget de fleste Lig, og et Indtryk heraf faar man unægtelig gen nem Oplysningen om, at der paa denne Gravplads fyld tes 40 Gruber, der alle var 2—300 Alen i Længde.1) Paa Baggrund af alt dette turde der være Sandsyn lighed for, at Pestkirkegaarden her — hvis Omfang man ikke hidtil har kendt — har kunnet strække sig helt ned til det Terrain ved Glassens- og Livjægergade, hvor de kistefyldte Kuler fremdroges, — og af et Par Notitser i Sundhedskommissionens Protokol fremgaar det da ogsaa med afgjort Vished, at det har udgjort en Del af denne mægtige Kirkegaard. Da Pesten i November for Alvor tog af, kunde Kom missionen anvende større Kraft paa at faa sin forgravede og daarligt dækkede Kirkegaard sat i forsvarlig Stand, midt i December arbejdedes der daglig med 20 Vogne paa at køre Jord paa Gruberne Nr. 34 og 35, og Jordtilførse len og Planeringen fortsattes ind i 17122). Inden 12. No vember 1711 var der kørt 769 Læs Jord paa Gravene, og 4. December aflagde Inspektøren Maties Aalborg Rap port om Kirkegaardene, hvoraf fremgik, at Skibskirke gaarden lod en Del tilbage at ønske -— sine Steder var J) Mansa anf. St., p. 562. Sundhedskomm issionens Forhand lingsprotokol 1711 (Rigsarkivet). 2) Mansa, p. 563. I Januar 1712 paastodes det, at der i en af Gruberne laa 200 Lig ubedækkede. I Virkeligheden fandtes der dog kun 70.
Made with FlippingBook