HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_I h5

De n ye B o d er i A aren e om k rin g 169 0 383 den mellem nogle Maanedsmatroser og Tøjhusfolket an­ gik nogle uskyldige Beskøjter. En Karl og hans Kamme­ rat gik i god Forstaaelse en Aften i Borgergade paa Hjem­ vejen til Nyboder; de var beskænkede, kun meget lidt, men dog saa meget, at de talte baade lidt Fransk og E n ­ gelsk. I en Gadedør staar en Karl, som med et Skælds­ ord tilraaber dem: »Kan I intet bedre Fransk, saa maa I gaa hen og lære bedre!« Den ene Kammerat returnerer Skældsordet og erklærer: »Vi tjener Kongen for brave Karle!« Dette var tilstrækkeligt til, at de to fandt sig omringede af flere tililende og snart efter laa i Rende­ stenen, hvor de fik »umanerlige Hug«. Men det lykkedes dem at rejse sig og fortsætte Kampen med vekslende Held, indtil Vagten fra Amalienborg viste sig og arresterede de vrede Kæmper. Nyboder delte naturligvis Samtidens Overtro. Saa- ledes den Overtro, at Fingeren af en henrettet, anbragt i Ølankeret, vilde gøre Øllet mere indbringende. En Baads- mand med samme Anskuelse vilde dog ikke nøjes med en Finger, men rev Tungen ud af en hængt Mand paa »Ju­ stitspladsen« udenfor Vesterport. Tungen vilde han sælge til en Kroerske (kvindelig Øltapper), og maaske for at skjule sit Rov eller gøre det end mere virkende, lagde han det grufulde Stykke ind i sin egen Mund; da han der­ næst tabte det, blev han ganske ude af sig selv. Han kom i Jærn paa Livstid, men ansøgte dog om Løsladelse efter syv Aars Forløb. En Skippers Kone i Nyboder, Mag- dalene, havde, medens nogle hentede Ild hos hende, mi­ stet en Lammefjerding, en Nattrøje og et Forklæde, som hun mente, ved Tyveri. En Veninde Gundel raadede hende til at bruge Kunster for at opdage de skyldige. Der blev derfor hos Naboen laant et Sold — der for at virke maatte være Arvegods — og en Bog. En Saks blev sat fast i Soldets ene Side; en af de tilstedeværende maatte tage Bogen under Armen, og alle satte de en Finger paa