HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_I h5

368

De n ye B o d er i A aren e om k rin g 1690

Chef, men havde dog faaet Plads i Boderne. Vel havde Kongen bestemt 1680, at Tøjhusfolkene (Bøsseskytter o: Artillerister og Laboratoriearbejdere) skulde flytte til Laboratoriet paa Christianshavn, som Staten havde købt fem Aar i Forvejen; men de kom ikke derud, og det var godt; thi Laboratoriet sprang i Luften i 1683. Tøjhus­ folket lagde den Gang Beslag paa 100 »hele« Numre (omtr. 17 Procent af alle disponible 571), spredte ud over hele Nyboder, hvilket var uheldigt, da Tøjhusfolk og Baadsmænd ikke altid var lige gode Venner, naar de lededes af Korpsaanden. Derfor blev der 1688 udset til dem det samme Antal Boder i Elefant- og Tulipanlængen, Timian- og Haregade i den nordligste Del af Boderne, i en samlet Koloni for sig selv; men foreløbig skete der ingen Omflytning. Tøjhusfolkene synes i øvrigt at være blevet behandlede med en vis Varsomhed af Nyboders Styrelse, ligesom de ogsaa selv mente at turde tage sig visse Friheder, som der blev baaret over med. Hol­ mens Haandværkere var ogsaa en Afdeling, der var noget for sig; de var vel fast antagne, men kaldtes ikke Aars- tjenere, og som »Daglønnere« følte de sig friere i deres Bevægelser, især da de af og til arbejdede sammen med private, for en kort Tid antagne Svende; men særlig Hol­ mens Admiral, Henrik Span, ønskede at gøre dem lige­ stillede med Aarstjenerne; de fik saaledes Haandpenge ved Antagelsen, og der tilsikredes dem Udsigt til Hus i Nyboder, hvilket sidste mentes at være det bedste Middel til at holde dem fast. Naturligvis var den tal­ rigste Afdeling, Baadsmændene, ogsaa Flertallet af Be­ boerne; Boderne var jo oprindeligt bygget særlig for dem. En Afdeling af Matroserne var »Holmens Kom­ pagni«, som arbejdede ved Kølhaling og andre saadanne specielle Hverv paa Holmen. Den projekterede Omflytning skulde have været sat i Værk i 1695, men blev udsat et Aar, for at alle de paa