HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_I h5

366

D e n ye B o d er i A aren e om k rin g 1690

som det hed, kunde blive Aarsag til Ildsvaade. Et hel­ digvis enestaaende Tilfælde viste det i 1687. Ved Natte­ tid hørtes den uhyggelige Brandallarm i Boderne. En Baadsmand havde glemt at slukke sin Pibe, da han gik til Bo, saa der var gaaet Ild i Sengeklæderne og andre Ting. Tililende Naboer, Brandsvende fra Byens Brand­ væsen og andre dæmpede Ilden, og Faren blev overstaaet. Men det skal siges til Nyboders Bos, at der i Bodernes hele, lange Levetid aldrig kan paavises en betydende Ild­ løs undtagen for omtrent et Aarhundrede siden, da et Officershus ved Adelgade nedbrændte paa Grund af en paaviselig Forsømmelse. Den jævne Befolkning maa have vist stor Forsigtighed over hele Linien, og Lykken har været Nyboder huld. V. Som Beboere i Nyboder ønskede Kongen kun dem af hans faste Tjenere, der havde tjent baade længst og bedst og derhos var gifte eller trængende. Naar disse Betin­ gelser var fyldestgjorte, meddeltes der vedkommende en »Husseddel« eller et »Husbrev«, der svarer nogenlunde til Nutidens Lejekontrakt, med Angivelse af den nye Be­ boers Pligter som Beboer og med Beskrivelse af Lejlig­ hedens hele Tilstand ved Overtagelsen, det saakaldte In ­ ventarium. Hvis den fra samme Bolig bortflyttede havde forbedret Lejligheden med Paneler, Bræddegulve, Hylder, nye Vinduer, Tætning af Loftsbrædderne, Opførelsen af Skur i Gaardsrummet, dettes Indhegning o. s. v., maatte alt det, der var nagelfast, ikke borttages af ham, for ikke at skade Murene; men For- og Eftermand maatte se til at enes om Udbetalingen af en Erstatning. Dette kunde vel ikke altid gaa af uden Meningsforskel og Strid; men det mest opsigtsvækkende paa dette Omraade blev dog en Del Aar efter 1700 leveret af to af Nyboders Inspektører, der var blevet uenige om »Melio-