HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_I h5

De nye Boder i Aarene omkring 1690 359 til den faldefærdige Tilstand, hvori den gamle Længe maa have været, kan maaske søges i den Demolering, som de hollandske Soldater under Belejringen tillod sig af en Husrække herude, vistnok netop denne; heller ikke nogen af dem vilde bo i et Hundehus. Og dog skete der en »Formering« af Nyboder under Christian V. I Aaret 1696 havde man udregnet, at hele Søetatens Styrke talte 3524 Mænd, og blandt dem var der kun 571 Huse eller Numre at fordele i Nyboder. Efter dette Regnestykke skulde altsaa Boderne kun have kun ­ net give en Sjettedel (16 Procent) af det samlede Mand­ skab Husly. Men i Virkeligheden rummede Nyboder ad­ skillig flere. Den Beboer, der »fik Hus«, havde Ret, ja Pligt, til at optage som logerende en eller flere af sine Kammerater, og hvorfor ikke med Familie; dermed var baade Stat, Vært og logerende vel hjulpne, om det end kunde knibe med at finde ud af, hvorledes de to Værelser skulde deles mellem de to Parter. Og det gik vel, saa- længe det til en vis Grad var en frivillig Sag; gik det ikke, kunde man jo skilles. Men Styrelsen opdagede snart, at den vilde være endnu bedre hjulpen, naar man paa Be­ faling fik de to Partier anbragte i det samme Hus; saa kunde den med Sikkerhed udregne, at endnu en Sjette­ del, altsaa i alt en Tredjedel af Mandskabet fik Bolig i Nyboder. Denne Bestemmelse blev truffet i 1679; da maatte to Spindere fra Bremerholms Reberbane tage Bolig i et og samme Hus herude, selv om de var gifte; men Admiralitetet besluttede tillige, at saaledes »vilde man fare fort« i Fremtiden for at skaffe Husly til flere end forhen. Fra nu af blev der altsaa givet to Mænd »Seddel« paa det samme Husnummer. Den, der først flyttede ind i Lejligheden, valgte naturligvis Solsiden i Værelserne, saa at den anden, der kom bagefter, ikke fandt andet end Mørkesiden at residere i. Kom dertil nogle enlige loge­ rende, var det indskrænkede Rum rigtig godt fyldt. Man