HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_I h5

De nye Boder i Aarene omkring 1690 349 heden ud i Havnen fra Langebro (o: Knippelsbro). Da delte forurenede Havnen, paatænkte Admiralitetet at lade ham anbringe Skarnet i en Kule, som skulde graves paa en Plads i Nærheden af hans Hus, altsaa paa »Grønland«, som nævnes nedenfor. Men da Kollegiet selv var saa be­ tænkeligt ved Sagen, at det først vilde indhente Kongens Resolution, er Planen formodentlig ikke bleven virkelig­ gjort. En endnu mindre behagelig Nabo havde Boderne dog haft i Belejringens Tid i Krudtbrænderens Hus, der da sprang i Luften og anrettede Ødelæggelser i Tulipan- og Elefantlængen, som endnu i vor Periode bar Spor deraf. Nord for Bodernes nordligste Grænse (Suensonsgade) strakte sig den Gang en stor ubebygget, græsbevokset Slette med Stadens og Kastellets Fæstningsværker som yderste Grænse. Her paa »Grønland« holdt Kongen Revue over sit Livregiment, her blev der øvet Skiveskydning, her var et meget fuldkomment Henrettelsesapparat med baade Galge og Vippe, og her fordrede Privatmænd hinanden »ud for Haanden« for ved Duel at afgøre Æressager. Dele af Grønland ejedes af Kansler Theodor Lente, af Hof- og Rigsmarskal Johan Christoph Kørbitz og af Generalmajor Henrik Ry sensten; efter den sidstnævnte kaldtes Tulipanlængen under Tiden »Ryses Stalde«, hvor han formodentlig havde sine Heste, der brugtes ved Be­ fæstningsarbejderne paa Kastellet. Paa Grønlands Nord­ grænse fandtes Østerport, baade den ældre ud for Hjærtens- frydsgade og den yngre, der som Aarstallet paa dens Façade antydede, var blevet helt fuldført 1708, og som laa paa det Sted, hvorfra den først fjærnedes 1858. Ved den først­ nævnte Østerport opbyggedes 1671—73 et Krudttaarn, der skulde gemme Søetatens Krudt; Taarnet blev senere en slem Nabo, da det 1779 sprang i Luften til stor Øde­ læggelse for Nyboder; desuagtet opførtes det igen og blev først nedrevet 1872, men da havde det længe staaet tomt.