HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_I h5

»Sorte Christians Krog« og »Fredensborg Hauge«

341

gens Tværgade, da »Sorte Christians Have« begyndte at synge paa sit sidste Vers, thi Øksen laa allerede ved Roden af den gamle Haves Træer. Efter Ildebranden i 1795 skænkede Kong Christian VII s. A. den 11. September Byen en Strækning af Rosen­ borg Have, ca. 89 Alen i Bredden og 627 Alen i Længden, for at der paa dette Stykke Jord kunde anlægges en haardt tiltrængt Gade mellem Gotersgade og Sølvgade. Ved An­ læggelsen af denne nye Gade ophører Dronningens Tvær­ gade at være en lukket Gade; den faar nu Forbindelse med den nye. To Aar efter at Kongen har skænket Byen Grundstyk­ ket, begynder man at afstikke den nye Gade. Sjælen i dette Gadeanlæg var Stadskonduktøren Jørgen Henrik Rawert, hvem København for en stor Del skylder det Præg og det Udseende, som Byen fik efter Branden 1795. Salget af Grundene tog imidlertid først sin Begyndelse Aar 1800. Rawert opførte selv og boede i Nr. 26 og 28, medens hans tro Følgesvend ved adskillige andre af Byens Byggeforetagender, Oberst, Stadshauptmand og Tømmermester A. Hallander, opførte Nr. 20, 22 og 24. Af andre Bygherrer skal nævnes: Rawerts Svoger, Komman­ dør Krieger (Nr. 30), Kaptajn og Murmester Quist1) (Nr. 6 samt Nr. 10— 18 inkl.) og Murmester Blom (Nr. 36 og 38). I »Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn« Nr. 74 for 1806 siges der om Gaden: »Som et Bevis paa, med hvilken Hu r­ tighed man nu omstunder bygger, kan følgende tiene. I Prindsessegaden2) er nu allerede 23 tildels prægtige Byg­ ninger færdige, hvoraf de 16 ere Gaarde og de 7 Huse. 0 I hvis Lysthave i Frederiksberg Allé (hvor nu Vesterbros Postkontor er) Ledafiguren fra »Københavns Vartegn« efter dettes Nedbrydning blev opstillet. 2) Det synes, som om Gaden i Begyndelsen i daglig Tale er bleven kaldt Prinsessegade.