HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_I h5
En Episode af Kniplingshandelens Historie
327
trængt af det engelske Bobinet, som kunde leveres til en langt billigere Pris, drev Sara Davidsen i flere Aar Handel med denne Vare, uden at der fra nogen Side blev anket herover, indtil Silke- og Klædehandler Lavet i April 1828 rejste Sag imod hende ved Københavns Politiret, hvor hun ved Dom blev kendt uberettiget til at handle med Bobinet og anset med en Mulkt paa 55 Rbd., hvoraf Halv delen skulde tilfalde Lavet. Imedens denne Sag stod paa ved Retten, ansøgte hun om, at den hende meddelte Be villing maatte udstrækkes til nævnte Artikel, men fik Af slag. Allerede 9. Maj 1826 havde Kniplingshandler Hans Jensen Schmidt, boende paa Østergade Nr. 49, faaet Af slag paa en lignende Ansøgning. Under disse Omstæn digheder henvendte Sara Davidsen sig til Kong Frederik VI selv med Bøn om Fritagelse for at udrede den hende idømte Mulkt og om Udvidelse af hendes Bevilling til at omfatte Handel med Bobinet, og hvad der i Fremtiden maatte blive brugt som Mellemværk. Hun godtgjorde ved Attester fra de fortrinligste Modehandlerinder i Køben havn, at der til de Klædningsstykker og til den Pynt, hvor til Kniplinger brugtes, i Almindelighed ogsaa behøvedes Bobinet, nemlig som Mellemværk, hvorfor denne Artikel søgtes hos Kniplingshandlerne, der ikke vilde faa Lejlig hed til at afsætte Kniplinger, naar de ikke tillige kunde sælge det til dette fornødne Mellemværk. For Silke- og Klædehandlerlavet, som var berettiget til at handle med saa mangfoldige Varesorter, kunde det, efter hendes Me ning, næppe være af stor Betydning, at det tillodes hende at handle med en enkelt af disse Varesorter, i Særdeleshed da hun ikke selv forskrev Varerne, men købte dem hos Interessenter i Lavet. I en Erklæring af 31. Januar 1829 gør Oldermanden for Silke- og Klædekræmmerlavet, P. M. Launy, gældende, at Bobinet er en Florart, som kun forfærdiges i U d l a n d e t og henhører til de Varesorter, som Lavets Interessen
Made with FlippingBook