HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_I h5

312

Jagtslottet Eremitagen i Jægersborg Dyrehave

tidens Fyrster var grebne af en sand Byggemani, at deres Byggevirksomhed til en vis Grad gjaldt som Maalestok for deres politiske Magt og blev gjort til Genstand for Gesandternes Indberetninger, samt endelig, at Tidens Na­ tionaløkonomer hævdede, at det kun var til Folkets Bed­ ste, naar Fyrsterne strøede Penge ud til Luksus. Chri­ stian VI var forøvrigt selv ved Lejlighed ret pinligt berørt af de mange Penge, som gik med til hans største Bygge­ foretagende, Christiansborg; han holdt ikke af, at der blev talt derom, og »saa ikke gærne, at enhver erfarede, hvad Slottet havde kostet«1). Officielt var Datiden dog hen­ rykt, og Christian Frederik Wadskiær viger ikke tilbage for at nedprente følgende Linier i sin »Poetiske Skue­ plads« (1741): »Naar havde Norden før saa stor en Byggemester, som saa o p b y g g e l i g i al sin Adfærd var.« Den senere strænge Kritik af Christian VI’s og Sofie Magdalenes Byggelyst fik ogsaa en væsentlig Andel i den kranke Skæbne, som næsten alle deres pragtfulde Byg­ ninger skulde faa. Med Rette undrer (Høyen sig over, at Eremitagen er skaanet. I Virkeligheden var det kun paa et hængende Haar, at den blev reddet fra Undergang. Allerede i 1780erne var Slottet ganske forsømt og for­ faldent, den kongelige Familie benyttede det saa godt som ikke, og i 1790 bestemtes det, at det skulde nedbry­ des. Da reddedes det af Hofjægermester, Greve Rantzau, under hvem Dyrehaven da sorterede; han købte det og ejede det til 1797, da det atter blev kongelig Ejendom. Denne Episode af Eremitagens Historie er imidlertid be­ handlet udførligt af adskillige Forfattere2). x) Brev til J. L. Holstein s/i 1741. Hist. Saml. og Studier. Udg. af H. Rørdam. III Bd. 1898. S. 60. 2) Bl. a. Carl Bruun i Familiealmanakken Danmark 1899, F. R. Friis i Kulturhist. Studier. I. 1904 og Villads Christensen i Hist. Medd. om København 1917.