HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_I h5

Jagtslottet Eremitagen i Jægersborg Dyrehave

301

nisk Indretning, hvorved Spisebordet kunde pludseligt synke gennem Gulvet ned i Køkkenet og derfra løftes op igen, uden at Gæsterne behøvede at flytte sig«. Noten er fuldt saa uforstaaende, som Vrigny med sin »kolde Mad«. Kendskabet til Fortidens Eremitageborde, deres Ind ­ retning og Brug var i det hele taget gennem den største Del af forrige Aarhundrede yderst ringe. Selv en F o r­ fatter som Dr. F. J. Meier, der i sin Bog om Fredensborg beretter, at der paa dette Slot i Dronningens Forgemak, Eremitagen kaldet, var et Eremitagebord, paa hvilket stod en Sølvplade til Postillonen, mener, at Postil- lionen betyder Porcellænsgenstande, mens andre An­ tagelser gaar ud paa, at det muligvis var en Portefeuille eller lignende, hvori Dronningens Post bragtes. Saa løser nu afdøde Museumsdirektør Bernhard Olsen Spørgsmaa- let i sin korte, udmærkede Artikel: »Eremitager og Ser­ vanter«, der fremkom i Tidsskrift for Kunstindustri i 1891. Paa en fornøjelig Maade gør Forf. Rede for den Trang, det 18. Aarhundredes Selskab følte til ved en­ kelte Maaltider at være fri for det Tjenerskab, som det ellers saa at sige Dagen lang var afhængigt af, til at spise »en hermitage«, »en solitaire«. Bordet kunde være ind­ rettet paa mange Maader, det kunde komme »fuldt ser­ veret op af Gulvet«, men bestod dog oftest af en fast Bordrand, indenfor hvilken en »Postillon« gik op og ned med Retterne. Men dette gjorde endnu ikke Domesti- kerne belt undværlige. Man kunde f. Eks. ønske at om­ bytte Tallerkner, forskellige Vine skulde serveres, og man fandt da paa mellem Gæsterne at stille smaa Hjælpe­ borde, forsynede med alt, hvad der kunde blive Brug for under Maaltidet. Disse Smaaborde hed paa fransk: s e r v a n t e s, paa dansk : s t u m m e T j e n e r e , hvilke Benævnelser paa vort Sprog senere er bleven overførte KØBENHAVNS KOMMUN EE:3UQTSKER