HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_I h5
291
Jagtslottet Eremitagen i Jægersborg Dyrehave
kun disse tørre Ord: »Det er en antik efter den gamle Bygningsmaade opført Bygning, som i sin Tid har kun net passere for prægtig, men i vore Tider ej kommer i nogen consideration«. De sparsomme Efterretninger, vi forøvrigt besidder om Rejsen, stammer nærmest fra den Betænkning, som afgaves af Generalmajor Scheel om den unge Ingeniørløjtnants Forhold, da denne var vendt hjem til Danmark i 1731. Hans Beskytter og Vel ynder Frederik IV var da død for Aar og Dag siden, men Christian VI blev ham en god Herre. Rejseomkost ningerne var stegne Thura over Hovedet, og han ansøgte Kongen om et foreløbigt Gagetillæg, hvilket han erholdt, efterat Scheel først havde udtalt sig om hans Kvalifika tioner. Foruden en længere Redegørelse for hans mili tære Studier og Habilitet skriver S. bl. a.: »Og jeg har da fundet, at han har brugt sin Tid godt paa Rejsen, thi han har gennemgaaet alle de considerable Fæstninger i Holland, Flandern, Braband og til Dels i Frankrig som ogsaa i Tyskland. Da han nu tillige har taget mange smukke Civilbygninger i Øjesyn i England, Frankrig og Italien og noteret sig det remarquableste 0111 disse, hvilket har givet ham en god Idé 0111 , hvorledes saadanne Bygge foretagender skal ledes, hvad der vil være ham til Nytte, naar et saadant bliver ham betroet, er han efter min Me ning vel funderet i Teorien.« Man lægger her Mærke til, at Tyskland ikke er nævnt mellem de Lande, i hvilke Thura har taget de »mange smukke C i v i 1bygninger i Øjesyn«, og dog er det netop den sydtyske Barok (Rokoko), der senere præ ger hans Arbejder. At han har kendt disse Arbejder, er dog sikkert nok. Rimeligvis har han endog før sin Af rejse haft en Konference med Kronprins Christian, der ha r omtalt Bygningsværkerne i Bayreuth. Thura har vel ligefrem modtaget et Ønske 0111 at lægge Vejen over Fy r stendømmet, hvor han da har set Deckers og Rånz’ Ar-
Made with FlippingBook