HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_I h5

262 Familien de Conincks Ejendomme i Bredgade og St. Kongensgade

209 B (nyt Nr. 187, Gade-Nr. 43) fik hans Broder, Agent Jean de Coninck Bolig1). Hertil hørte Midterpartiet og den største Del af den sydlige Fløj. En mindre Del blev ved at høre til Palæet, som man endnu kan se, og solgtes med dette til Juliane Marie. Midtpavillonen med sine 3 Fag er endnu kendelig som en Del af Nr. 43; men begge Ejendomme er ellers stærkt ombyggede. Udstykningen og Fr. de Conincks Henflytning til Nr. 45 staar altsaa ikke i Forbindelse med Slotsbranden og Juliane Maries Bolignød. Allerede i 1792 beboede de Coninck den nye Lejlighed, som det fremgaar af følgende Tilførsel i Magistratens Resolutionsprotokol under 14. Novbr.: »Etatsraad Fr. de Coninck sender Fortegnelse over Antallet af de Personer, som opholder sig i hans t i l d e n s p a n s k e M i n i s t e r b o r t l e j e d e Gaard«. Under de nye Forhold boede de Coninck alligevel meget herskabeligt. Fagaden til Bredgade var 72 Alen lang, og Grunden gik helt over til St. Kongensgade. Først 5 Aar efter skete der en Forandring heri, da de to nye Bygninger blev opført her i 1797—98. Nu maatte der foretages en ny Udstykning; Parcellerne fik Numrene 209 D og E; men de blev ikke solgt. Anledningen til Op­ førelsen af de to Huse var vistnok den, at de ældste Søn­ ner nu var voksne og skulde sætte Bo. Efter Fr. de Conincks Død (4. Septbr. 1811) blev Nr. 45 i Bredgade tilskødet den ældste Søn, Grosserer Louis Charles Fré- déric de Coninck, og Nr. 70 i St. Kongensgade blev ud ­ lagt til en Datter, Frøken Cecilie Caroline de Coninck. Begge Skøder er af 24. August 1812. Nr. 43 i Bredgade havde han allerede i 1810 tilskødet Sønnen Jean, og den yngste Søn Louis havde 2 0 . Maj 1811 faaet Skøde paa Nr. 72 i St. Kongensgade. Denne solgte 28. Febr. 1814 *) Fr. Schiøtt paa det foran citerede Sted. Af Skøderegistret ses, at Nr. 43 den 29. Jan. 1810 blev tilskødet en Søn af Fr. de Coninck, Grosserer Jean de Coninck.

Made with