HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_I h5

Karl Gustavs Lejr i Brønshøj 1658—60 243 fattige og forarmede, at de Aaret efter Krigen ikke var i Stand til at tilsaa deres Marker. Nu da »Karlstad«s Grunde er ved at blive bebyggede med Villaer og Huse med Haver omkring, og de fordums Korn- og Græsmarker er ved at blive tagne ind til Bolig og Hjemsted for mange Mennesker, kan det have sin In ­ teresse at kende lidt til Karl Gustavs Lejr, dens Indretning og Udseende tilligemed dens Udstrækning og Grænser, og derfor skal der her gives en Beskrivelse af Lejren efter gamle Kort og gamle vanskeligt tilgængelige Kilder. Af den tysk-svenske Historiker Samuel Pufendorfs store Fremstilling af Karl Gustavs Historie fremgaar det, at den svenske Konge havde Planer om at skabe sig et nordisk Monarki med Herredømme over Østersøen. Efter disse Planer var altsaa Danmarks Skæbne beseglet. Kø­ benhavn især laa i Vejen. Den var for den svenske Konge et Karthago, forhadt af ham som denne By af Romerne. Han koncentrerede derfor sin Krigsførelse om at erobre vor Hovedstad. I Sverige var Adelen og Stormændene ikke saa helt glade ved Kongens Planer, thi lykkedes det ham at tage København, var der Fare for, at Residensen skulde blive forlagt til Danmark. De evropæiske Magter, England og Holland, kunde naturligvis ikke heller se ro­ ligt paa Gennemførelsen af disse Planer. De kejserlige delte de to nævnte Magters Opfattelse. Karl Gustav maatte derfor gribe hurtig til. Hollænderne var han mindst bange for. De lignedes af den svenske Historieskriver ved Kragen hos Æsop, der saa, at Ørnen slog ned og bort­ førte et Lam, og saa efter det Eksempel slog ned paa en stor Vædder, men blev hængende med sine Kløer i dens Uld, saa Hyrden fangede den og bar den hjem til sine Børn. Fablen slutter med følgende Replik: »Børnene spørger, hvad det er for en Fugl, og Faderen svarer: »Selv kalder den sig en Ørn, men hvis I vil tro mig paa mit Ord, saa anser jeg den kun for en Krage«. Det skulde