HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_I h5

237

Bidrag til det københavnske Bystyres Historie

hans Kontrasøgsmaal1) . Luxdørph Qg Sevel skulde nu til­ lige undersøge, hvorvidt hans Kolleger havde været be­ rettiget til »efter en forudfattet blot Mistanke og formeent- lig ubeviislig Sag« at udelukke ham fra det ham »af Ma­ gistraten confererede og anbetroede Embede«, afgøre, om Eksklusionen skulde staa ved Magt, »eller den for selv- raadig, lovstridig og formastelig skal ansees«, i saa Fald fastsætte hans »Satisfaction«, bestemme Erstatningen for hans Procesomkostninger og afgøre, hvorledes de 32 Mænd »bør at ansees, fordi de have uden foregaaende Lov og Dom excluderet ham, selv taget sig til Rette og afsat den, som af Øvrigheden var dem til Med Collega og ikke Underdaner beskikket«. Saaledes fastsat var det ikke længer Kommissariernes Opgave at dømme en Misdæder men at paakende en Trætte. Uheldigst var det dog for de 32 Mænd, at Dommen, afsagt d. 10. Januar 1766, paa alle afgørende Punk ter gik dem direkte imod2) . Det var allerede ubehageligt, at Kom­ missionen fandt det en fuldkommen ubegrundet »Beskyld­ ning, at Barfred skulde have søgt at hindre Opfyldelsen af en kongelig Befaling, hvortil der ikke er mindste Fod­ spor under Sagen«. Mere afgørende var det, at Dommen udtrykkelig godkendte Vinhandlerens Optræden. Med fuldkommen Ret havde han udtalt sig om det foreliggende Forslag, gjort det paa rette Tid og Sted, var derfor »meere at rose end at laste« og syntes derfor heller ikke »at burde være nogen Ulæmpe underkastet«. Ganske vist havde det været heldigere, om Barfreds Udtalelser »enten havde væ­ ret anderledes forfattede eller maaske reent udeladt«. Imidlertid kunde man ikke i et Kollegium være forpligtet til saa nøje at afveje sine Ord, »som de 32 Mænd i denne Sag paastaae, at Bar fred burde have giort«. Desuden viste hans egen udtrykkelige Erklæring og Sagens nærmere J) Sjæll. Tegn. 11/io 1765 Nr. 540. 2) Indført i de 32 Mænds anf. Forhandlingsprot. Fol. 54 ff.