HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_I h5
Bidrag til det københavnske Bystyres Historie 227 staae«, kunde han gaa med til, kun naar Rugprisen over steg en Højde paa 13 Mark, at tillade udenlandsk Korn- indførsel. Grosserer Bech mødte Tilslutning fra næsten alle Si der indenfor Hovedstadens kommunale Styrelse. I Kom- merceforsamlingen d. 1. Maj 1765 var det alene Ejeren af Benzonsdal, Vinhandler Frederik Barfred, som prote sterede mod de fremsatte Betragtninger og derefter i en Særbetænkning, afgivet et Par Dage efter Mødet1), næ r mere begrundede sit Standpunkt, henviste til Udlandets større Frugtbarhed og mindre Skatter, der muliggjorde dets lavere Priser, hævdede, at Landbrugets Betydning for Landet saa betydeligt oversteg Købstadnæringernes, at det havde et billigt Krav paa Beskyttelse. Han fandt derfor intet at indvende imod, at Landets øvrige Erhverv gen nem højere Priser understøttede det med en Præmie paa baade 2 , 4 og 6 Mk. pr. Tønde Rug. Lige saa lidt som det lykkedes ham at vinde Tilslutning i Fællesudvalget, evnede han dog at omstemme Flertallet i de 32 Mænds Forsamling. I Mødet d. 17. Maj blev Bechs Betænkning —- Barfred var fraværende — enstemmig godkendt og af de tilstedeværende underskrevet »som et Document fra samtlige Stadens 32ve Mænd«2). Dermed var Sagen dog ikke færdigbehandlet. Skønt Møderne i Kommerceforsamlingen og hos de 32 Mænd havde aabenbaret en næsten fuldstændig Enighed blandt Hovedstadens kommunale Myndigheder, kunde man ikke være blind for, at det Barfredske Særvotum gav Udtryk for Interesser, der havde betydelig Indflydelse paa Rege ringens Beslutninger. Inden de 32 Mænd overgav Magi straten deres endelige Betænkning, tilføjede de da ogsaa nogle Betragtninger, som skulde tage Brodden af de Bar fredske Argumenter8). Jj Indført i de 32 Mænds anf. Forhandlingsprot. Fol. 6 f. 2) Smstds. Fol. 7. s) Smstds. Fol. 7 ff og Fol. 11 ff.
Made with FlippingBook