HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_I h5
Nogle Bidrag til Hôtel Royals Historie
198
lyske Filosof Schleiermacher paa Hôtel Royal og førte lange Samtaler 0111 religiøse Materier med den berømte Lærde1). I Hennenbergs Tid var de to Gavtyve, der i Hôtel du Nord bedrog Vexellerer Henriques for et stort Penge beløb, taget ind i »Royal«, og det fortælles, at man der var bleven opmærksom paa deres mærkelige Opførsel2). Ved et Møde paa Hôtel Royal holdt den bekendte Kvækerinde Elisabeth Fry 1841 et Foredrag om Fan gers Behandling, der førte til vort Arrestvæsens Forbed ring3), og i Efteraaret 1845 gav Jenny Lind en Festmid dag for alle dem, der havde vist hende Venlighed, ved hvilken hun blandt andet overrakte Bournonville et Sølv bæger med Indskrift: »Til Balletmester B., der har vist sig som en Fader for mig i Danmark, mit andet Fædre land«. Hertil svarede B., »at nu vilde alle Danske gærne være hans Børn, for at blive Broder til Jenny Lind«, hvor efter hun leende udnævnte H. C. Andersen til »Broder« som En for alle, og drak Broderskaal med ham4) . Hennenbergs Enke styrede Hôtel Royal, til hun 1 1 . Maj 1844 døde, 85 Aar gammel. Hun var født i Altona og tilhørte den reformerte Menighed. Hendes Søn af før ste Ægteskab, Poul Edouard Lôbel, hannoveransk Kon sul i Helsingør, blev da Ejer af Gaarden. Den 13. Juni 1846 blev der meddelt ham i Overensstemmelse med aller højeste Confirmations-Bevilling af 26. Marts 1845 Borger skab som Gæstgiver. Han var fritaget for borgerlig og militair Tjeneste og havde ifølge vedkommende Øvrig heds Attest af 1 1 . Februar 1845 opsagt sit forhen hafte Borgerskab som Skibsklarerer og Grosserer i Helsingør. ’) H. Martensen: Af m it Levned, I, pag. 68. Kbhn. 1882. 2) Se dette Tidsskrift I Bd., S. 237. (H. Trier: Et Stortyveri København 1836.) 3) Villads Christensen: Kjøbenhavn 1840—57, S. 222. 4) H. C. Andersen: »Mit Livs Eventyr«, Kbhn. 1859, S. 312.
Made with FlippingBook