HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5
Vartovs Kilde ved Strandvejen 93 blok staaende; men Kilden er forfalden og Qvældet næ sten borte, saa at det lidet, der er, er staaende, urent og mudret Vand og ikke som forhen løber over og bruges.« Hvis Jordstykket bortfæstes, ‘bliver det derfor nødvendigt at reservere Hospitalet det Stykke af Grunden, som Kilden og Blokken staar paa, da der altid ligesom hidtil bør være Adgang for alle og enhver til Kilden. Raadmand Place fik derefter Fæste paa det omhand lede Jordstykke med Undtagelse af det fornødne Rum omkring Kilden og Blokken. Dette reserverede Stykke var 30 Alen bredt ud mod Vejen og 20 Alen bag til ved Kilden; Sidemaalene var paa den ene Side 60 Alen, paa den anden 51 Alen, »som endnu er urørt for Grusgrav ning og mest jævnt«. Den frie og ubehindrede Passage til Kilden maatte hverken »af itzige eller efterkommende Fæstere« hindres med nogen Indhegning, Laas eller Lukke. Saaledes værnede man endnu i 1765 om den gamle Kilde; men faa Aar efter var den glemt, og Fæstebrevets Ord om, at den bestandig skulde respekteres ogsaa af de efterkommende Fæstere, blev uden Betydning. Da Raadmand Place døde i 1770, blev Generalaudi tør, Konferensraad B o r n e m a n n Ejer af hans Gaard Ankersminde og af et dertil liggende Jordstykke, som kaldtes Otteskillingsjorden og laa yderst i Hjørnet ved det lille Vandløb Rosbæks Udløb i Sundet. Endvidere overtog han Fæstet af Kildebakken og fik det da ordnet saaledes, at dette Jordstykke bestandig skulde følges med Otteskillingsjorden, saa at Ejeren af denne altid blev Fæ ster af Kildebakken imod at erlægge den samme Afgift, som Raadmand Place havde givet: 2 Rdlr. ved Fæstets Tiltrædelse og siden 2 Rdlr. i aarlig Afgift. Men ved disse Forhandlinger glemte man de særlige Bestemmelser om Kildens Fredning og Adgangen til den, — eller man har
Made with FlippingBook