HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5

8 6

Vartovs Kilde ved Strandvejen

Paa Holbergs Tid var Troen paa Kildens undergø­ rende Kraft allerede væsentlig tabt. Jeronimus mindes, at »disse Kilderejser gjordes af Devotion i gamle Dage«; men nu var det helt anderledes (3. Akt. 7. Sc.). Og Per­ nille, der hører til den yngre Slægt, taler overlegent om dem, som »af Overtro gør saadan Rejse Set. Hans Aften« (1. Akt. 2. Sc.). — Holberg bar dog selv gerne villet give det Udseende af, at han skrev »Kilderejsen« for at be­ kæmpe Overtroen, — en saadan moralsk Tendens var jo nødvendig i Datidens Skuespil. I sin Selvbiografi nævner han blandt sine Komedier ogsaa Kilderejsen, »i hvilken de besynderligen railleres, som gør sig saa store Tanker om den Kildes Kraft, som ligger her straks uden for Kø­ benhavn, og derudover løber i Skokketal derud paa en vis Tid om x\aret, nemlig om Set. Hans Nat« 1). Men det er en Tendens, han lægger ind bagefter, — i Stykket selv mærker man ikke noget til den, og den har sikkert ogsaa været overflødig, da der paa den Tid ikke har været stort af den oprindelige Mirakeltro tilbage. Kilderejserne var her som andre Steder blevet til en folkelig Midsommerforlystelse. Medens Fromheden og An­ dagten svandt, blev Gøglet og Lystigheden tilbage, og de trivedes godt efter Tidens robuste Smag. Usædeligheden florerede, Slagsmaalene gik paa Livet løs, og Tyve og Skælmer drev deres Spil. Saaledes skriver Politimester Ole Rømer i Juli 1705 til Kongen, at Sankt Hans Kilde­ færd uden for Østerport havde ført en stor Hob Betlere her til Byen, ej-alene fra Landet, men ogsaa fra Skaane, deriblandt en Hob Krøblinge og »Garstige« af Profession. Han havde begyndt at lade dem indfange; nogle var alle­ rede overskikkede til Skaane, andre indsatte i Børne- og Pesthuset. »Alle tilsammen maa dog ikkun være en ringe Del imod de, der ere tilbage, alligevel formindskes Fang

’) Holbergs Levned. 1745, S. 136.