HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5

68

De fattiges Dyrehave

tider, var ikke saa højrøstede som den Gang, og hele Scenen gjorde ikke det gemytlige, familiære Indtryk som tidligere. Gyngen var vel i Gang, men lod til at være for­ beholdt Børnene, den uundværlige Abekat fik Lov at sidde i Ro oppe paa Stangens runde Briks, og den gamle Mand med den hæse Harmonika fristede ingen til at tage sig en Svingom til hans ejendommelige Transskriptioner af ældre og yngre Melodier.« Mens han sidder og anstiller disse Sammenligninger mellem før og nu, kommer en gammel Mand ind og tager Plads ved Bordet over for ham. Med journalistisk Frihed lader han den gamle præsentere sig som Kasketmager Conradsen, den ovenfor nævnte Person i Hertz’s Lystspil. Ved hans Fortælling føres vi saaledes tilbage til »Dyre­ haven «s aarie Morgen. Hans Beretning har — trods den lidt mistænkelige Introduktion — et tilforladeligt Præg: »Nu er Anstalten ganske vist ikke saa besøgt som for 30—40 Aar siden, da skulde De have set! Hvert eneste Lysthus var besat, og det gjorde ingenting, at man kunde kigge ind til Naboens og se, hvad de havde paa Bordet; for vi generede os ikke for hinanden; var der ikke andet end stegt Flæsk, saa v a r der ikke andet! Men Humør var der immer! Kan De se de Plakater, der endnu er slaaet op i hvert Lysthus, og som beder Folk om ikke selv at medtage Drikkevarer? Jo, det skulde fedt hjælpe; vi havde alligevel Lærken med, ikke saa meget for at spare som for det Grin, det var at skulle luske sig til at drikke af den. Se, nu behøvede man blot at række Haan­ den ind ved Siden af paa »Fortuna« for at faa en h u n ­ dredtusinde Snapse eller flere, men saadan er det, for meget af det gode ødelægger alt, det er ikke Overflod, der skaber Lykken! . . . De har kneben os ind paa alle Maader: først to^ de Badehusene fra os — naa, det kunde nu være det samme, for de var oprigtig talt aldrig saa efterspurgte som Lysthusene; men det var dog immer,