HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5
608
Slotsholmen og Bremerholm
Hus, som indeholdt Smedje, Snedkerstue, Borgestue og Køkken. 1643 befaledes et Plankeværk opsat mellem Vibekes Have og Holmen for at forhindre Tyveri. I et Reglement om Brugen af Davidsdegne i Hol mens Kirke 1647 nævnes baade den nye Kirkegaard uden for Kirken og den gamle Kirkegaard paa Holmen, saa at der altsaa fandtes en saaden, formentlig hvor nu Teatret er. Der fandtes ogsaa en Galge, og Halshugning paa Hol men nævnes ikke sjældent. Til at blive Fange paa Bremerholm behøvedes ikke altid nogen i Nutidens Øjne større Forseelse. 1639 fængs- ledes dér nogle Mænd, fordi de havde fisket i Set. Jørgens Sø. Disse blev dog snart løsladte. Derimod blev en Bøsse skytte, som var sigtet for et Tyveri, men fandtes uskyldig, dømt til 3 Aars Fængsel, fordi han ikke havde anmeldt Tyveriet. En noget større Forseelse var det jo nok, at en Vognmand 1635 havde overkørt en Kvinde, saa at hun døde. Han blev dømt til at arbejde i Jærn paa Bremer- holm. For Løsagtighed findes ikke ganske faa indsatte, saaledes flere, fordi de havde levet sammen med en anden Kvinde end deres Hustru. Ellers og som oftest var Fo r brydelserne grovere, ret hyppigt Tyveri, ofte dog kun af ret ubetydelige Genstande, stundom ogsaa Røveri og Røm ning fra Kongens Tjeneste. Omflytning fra Blaataarn til Bremerholm og fra den ne til Tugthuset nævnes af og til. Saaledes bestemtes det, at Præsten Jørgen Friis, der vistnok er den samme, som er nævnt foran (S. 468) som Fange i Blaataarn, skulde sendes i Lænker til Bremerholm tillige med nogle sven ske Fanger. En Tømmermand, hvis Forbrydelse dog ikke er angiven, bestemtes til at skulle arbejde i Tugthuset som Tømrer, og en af Slottets Folk, der havde været indsat i Tugthuset, men var udbrudt derfra, skulde atter i Jærn sendes til Tugthuset for dér at banke Hamp.
Made with FlippingBook