HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5

596

Slotsholmen og Bremerholm

gades Ende mod Kongens Nytorv, omtrent lige imod S. til 0., altsaa i ikke ubetydelig Afstand fra det nuværende Nyhavn, medens Sejlhuset, der stod i Forbindelse med Reberbanen, laa paa tværs af denne ved dens ene Ende, omtrent som Hovedet paa et langt Hammerskaft. Paa Prospektet af København 1618 ses Reberbanen som en lang én Etages Rygning uden Kviste med et T aam med Spir paa dens s. Ende, medens Sejlhuset som en mindst 3 Etages Bygning med høje Gavle rager frem ved den n. Henimod Slutningen af Christian IV’s Tid foregik en Forandring, saa at Reberbanen og Sejlhuset ikke som før kom til at ligge ud mod aabent Vand. Kongen befa­ lede nemlig 1640, at Jord, som var bleven overflødig bag ved Holmens Kirke, skulde føres hen til det indpælede Sted udenfor Reberbanen, og i Overensstemmelse hermed ses paa Kortet af 1660 udenfor Reberbanen en ikke gan­ ske lille Havn, omgiven af en Dæmning ud til Stranden. En Del af denne Havn blev ved at bestaa og blev senere den saakaldte Banegrav. Ogsaa selve Bygningerne forandredes i Christian IV’s Tid og kort derefter. Paa Reberbanen blev der 1616—17 opsat Kviste og det følgende Aar anbragt nye Svaler og Trapper, 1640 klagedes der over, at det Hjul, som benyttedes ved Spin­ dingen af Tovværket, gjorde saa stort Bulder, at de, som drev Hjulet, ikke kunde høre, naar der raabtes til dem, at Spinderen var kommen til Enden af Banen. Denne Mangel skulde afhjælpes ved en Klokke, og Kongen vilde selv bestemme en Ændring af Hjulet, saa at det ikke skramlede saa meget. 1644 forandredes endog Bygnin­ gens Bestemmelse. Kongen befalede da, at Reberbanen, som var 480 Alen lang, skulde inddeles i 4 Rum å 120 Alen og hvert Rum klædes for Enderne med en ringe Gavl. Det var Meningen, at Kongens daglige Opvartere