HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5

594

Slotsholmen og Bremerholm

ver ved den nye Toldbod og derefter var Tolder i den i mange Aar, beholdt dog kun i faa Aar den gamle Toldbod, og der var Tvivl om, hvorvidt Huset laa paa en Grund, der tilhørte Sidsel Parsberg, Enke efter Jens Sparre til Sparresholm, eller ikke. Uden at dette ses at være bleven afgjort, skødedes Huset 1633 til Hans Knip, der maa have været en Slags Kæmner eller Havnefoged paa Christianshavn; thi det forbødes 1637 de Skibe, der tilhørte saavel det islandske Kompagni som andre af Borgerskabet, at sejle gennem Broen, førend de havde betalt Pas til Hans Knip, alt fordi den foran (S. 590 f.) omtalte Sag om Grønnegaards Havn m. v. da endnu ikke var paadømt. 1634—35 nævnes Render, Rør af Tin og Bly, som skulde føre Vandet fra Vesterport til Christianshavn, lagte under Broen. 1640 gik Broen i Stykker, og mange kom til Skade. Endnu ved Slutningen af Christian IV.s Tid kan Fo r­ holdene i Nærheden af Broen paa Christianshavnssiden ikke have været bragte fuldstændig i Orden; thi en Hans Sørensen, der ejede en Grund ved Broens s. v. Ende, k la ­ gede 1650 over, at han ikke kunde faa fuld Nytte af Grun­ den, fordi der stod et Brokar. Det tillodes ham da at op­ fylde dette, inddæmme en Plads, 25 Alen lang fra Broen, anlægge en Vej langs Pladsen og nedramme Pæle til Be­ skyttelse for Havnepladsen. I Christian IV’s Tid kaldtes Broen hyppigst den lange Bro, stundom Amagerbro. Senere forekommer ogsaa Nav­ nene Christianshavns Bro og Christianshavns lange Bro, og disse forskellige Navne brugtes mindst til 1725. Nav­ net Knippelsbro maa være kommet i Brug endnu senere, vistnok først henimod Midten af det 18. Aarhundrede. Derimod forekommer 1695 Navnet Knippenshus, da der befaledes sat Bolværk langs dette Hus. Hans Knip maa dog utvivlsomt da længe have været død.