HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5

572

Hesten og Løven i Kongens Have

Slanges Udtalelse om Indskriften paa Medaillen gi­ ver sikkert Nøglen til hans mærkelige Optræden. Han kalder det »et dejligt Distichon« og finder det saa uskyl­ digt, »at det ikke giver ringeste Aarsag til at tro den usand­ færdige Snak, som derom var udspredt«. Det er mildest talt en dristig Paastand. Thi Fo r­ holdet er i Virkeligheden det, at man ikke let skal kunne finde Danmarks (Løvens) Hanne over Brunsvigs (den hvide Hests) Forræderi mere kraftigt og bestemt udtalt end i disse to Linier. Det er den skønneste Bekræftelse paa det Rygte, Slange betegner som Løgn og Tant og Snak, og som han skammer sig ved at omtale. Hans mærkelige Beretning maa ses i Belysning af den Forbitrelse, der greb den gamle Mand, da Hol­ berg fremsatte det af ham saa overlegent behandlede Rygte som en historisk Kendsgerning. Og det samtidig med at han selv, hvad der næppe kan være Tvivl om, i sin — endnu ikke af Gram udrensede — Christian IV.s Historie i Lighed med Fremstillingen i hans her gengivne Brev har afvist det som pure Snak. Men hvor meget mere maa det da ikke have ærgret ham, at Gram, om end i forsigtige Udtryk, i hans eget Værk tager samme Standpunkt som Holberg! Slange var en myndig Mand, med store Tanker om sig selv og sine fædrelandshistoriske Kundskaber. Han var nu en gammel Mand, næsten 80, og har sikkert været baade pirrelig og paastaaelig. Hans Opvækst var faldet i Enevældens Barndom, og han har sikkert i underdanig arveundersaatlig Ærefrygt set op til og beundret den welferstolte, hævn- og herskesyge Dronning Sophie Ama­ lie. I hendes Tid vilde det været Majestætsforbrydelse at tale om Forræderi begaaet af hendes Fader. Og saa- ledes følte han det endnu i sin høje Alderdom. Hvad der var god Latin i hans unge Dage, skulde gælde endnu, —