HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5

570

Hesten og Løven i Kongens Have

haft den i den Skikkelse, som den kom fra hans Haand, vilde vi sikkert have fundet hans Opfattelse af Sagen frem ­ sat her. Men til hans store Sorg og Ærgrelse var det blevet overladt den kritiske og lærde Hans Gram at gen- nemgaa hans Arbejde, for at der ikke »skulde indløbe noget, der stred mod den historiske Sandhed.« Naar vi derfor i Slanges, af Gram gennemsete og udrensede Christian IV.s Historie ikke finder mindste Spor af den Opfattelse, som han fremsætter her i Brevet, men derimod finder - Hertugens Forræderi om­ talt, om end i de lempeligste Udtryk: »at Kongen maatte fornemme, at hans tidligere Ven, Hertug Georg af Bruns- vig-Lyneborg, uden at lade ham det vide, lod hverve store Troppestyrker og paa Forespørgsel uden Omsvøb er­ klærede, at han nu var traad t i Kejserens Tjeneste« — skyldes det utvivlsomt Grams Indgriben. Her ha r været et af de mange Steder i Bogen, hvor han med fast Haand og under Slanges Jamren bortskar, hvad der ikke stem­ mede overens med den historiske Sandhed. Af den Slags var der meget, særlig i Værkets III. Bind, Perioden 1613 —1629, hvor — efter Grams egne O r d x) — »urigtige narrationes og Fejl af adskillige Slags hafver indfundet sig i saadan Overflødighed«, at han ha r maattet skære en Mængde bort. Slanges Beretning om, at han har været Øjenvidne til, at Anthon Meibusch har stukket Medaillen i 1691, kunde ikke gaa for historisk Sandhed i Grams Øjne. Det ha r faldet ham, som det falder os i vore Dage, vanskeligt at tro, at Udlændingen Anton Meibusch i 1691, to Menne­ skealdre efter Brunsvigerens Troløshed, paa en Tid, hvor der ikke var noget Menneske uden for de Lærdes snævre *) Se Brev fra Hans Gram til Slange Nr. 42, hvor det ydei’ligere hedder: »Det gaar ej helleran, at, fordi man nu om Dage almindeligen verserer i stor ignorantia af vore Historier, man derfor skal blifve det alletider i vort Land.«