HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5

Fra Dyrehaven

559

dring til den antikvariske Kommission om snarest muligt at skride ind: »Ovenstaaende har jeg ikke villet undlade at bringe til Hr. Kancelliraadens Kundskab for om De tror, at noget Skridt bør foretages enten til Gravhøjenes Konser- vation, da de er saa nær Byen, eller til deres ordent­ ligere Udgravning; blot maa jeg bemærke, at hurtigt maa ske, hvad gøres skal; thi man graver dagligen.« Sansen for Oldtidsmindernes Bevaring har endnu ikke været stærkt udviklet, siden selve Bentekammeret kunde give Tilladelse til en saadan Vandalisme, og en udenforstaaende maa gribe ind for at faa Ødelæggelsen standset. Men endnu 25 Aar senere kan man se Dyre­ havens Vogtere behandle Gravhøje paa samme Maade. I 1846 bortfjernede Forstvæsenet en Høj mellem Eremi­ tagen og Strandmøllen for at benytte den leragtige Jord, hvoraf Højen bestod, til Vejfyld. Da man inde i Højen stødte paa et Gravkammer, blev Arbejdet dog standset, indtil sagkyndige Mænd kunde blive tilkaldte og Højen undersøgt. Men særlig i Frederik VII.s Tid gik det løs med at udgrave eller helt sløjfe Høje i Dyrehaven. Kongens Passion for denne Sport er jo kendt, og under sine Sommerophold paa Skodsborg kunde han lettest tilfreds­ stille den ved at grave i Dyrehaven. I Nationalmuseets Arkiv findes talrig’e Indberetninger om disse Udgravnin­ ger, skrevne enten af Kongen selv eller af hans betroede Mand Livskytte C. H. Jørgensen, og ofte forsynede med egenhændige Tegninger af Kongen. Det var særlig i hans sidste Leveaar, det gik løs. »De saakaldte Ræve­ hakker i den nordlige Del af Jægersborg Hegn lod jeg udgrave i August 1858,« skriver Kongen. Det var en Gruppe paa fem Høje, som det her gik ud over, og samme Aar havde han udgravet den før omtalte Høj ved Mathildevej. I 1862 udgravede han en Høj ved