HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5

Fra Dyrehaven

557

der skildres som et meget anseligt Monument og byg­ get med en høj Grad af Omhu, stod nordligst i Jægers­ borg Hegn tæt ved Rundforbi Skovfogedbolig. Det be­ stod af et Gravkammer, dækket af en 4 Alen lang flad Overligger og omgivet af en Stensætning, der dannede en F irkan t, 40 Alen lang og 22 Alen bred. Stenene i denne Omkreds var henved halvtredie Alen høje og et Par Alen i Tværmaal. Otte saadanne oprejste Sten dannede den ene, vel bevarede Langside, og ved hver af Enderne stod 5 eller 6. Dette imponerende Mindes­ mærke blev udgravet og undersøgt af Kong Frederik VII i Sommeren 1863 og derpaa sløjfet og bortført. Hvol­ det engang har staaet, ses nu kun den flade M a rk1). — Endvidere findes Resterne af en Langdysse ved Fo r­ tunen. Ogsaa andre Levninger fra Stenalderen er fundne i Dyrehaven. I 1848 indsendte Anatomen Dr. Bendz til Oldnordisk Museum et Flintvaaben, som var fundet i Dyrehaven ved at opgrave Roden af et fældet Træ. Og ved en af sine mange Udgravninger gjorde Frederik VII i 1858, i en .Høj vest for Mathildevejen i Jægersborg Hegn, et af de interessante Fund, der viser os Sammen­ stødet mellem Stenalderens og Broncealderens Vaaben. I Graven fandtes bl. a. et rundt Træskjold, betrukket med Bøffelhud og forsynet med Skjoldknap af Bronce. Men imellem Bronceknappen og Bøffelhuden var der indstukket en Spydspids af Flint. Langt den største Del af Dyrehavens Gravhøje stammer dog fra Broncealderen. Der er eller har været mange store og smukke Høje iblandt dem, Høje med en Omkreds af 150 Alen og af 6 Alens Højde, som f. 0 Hvor har Frederik VII ladet disse mægtige Sten fore hen? Man kan vanskelig tro, at han har forstyrret dette interessante Min­ desmærke blot for at lade Stenene slaa til Skærver. Af Oldsager indeholdt Graven intet.