HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5

Fra Dyrehaven

549

Hans Andersen begærede fuldkommen Afkald og Tings­ vidne i efterskrevne Tingmænds Paahør« 1). Det fremgaar af Brevet til Amtmanden, at det har været Kongens Tanke, at hele Byén skulde flyttes et andet Sted hen og dens Befolkning samles der. Men denne Plan blev ikke udført. Det har vel ikke været muligt at finde et folketomt Areal af saa stor Udstræk­ ning, at en hel Landsbys Befolkning kunde bosættes derpaa. Derimod var det let nok at finde øde Gaarde og Huse spredt omkring i alle Sogne; thi Svenskekri­ gens Virkninger var endnu langtfra overvundne. Det blev da paa den Maade, man anbragte de Stokkerup Bønder. Det lille Samfund blev fuldstændig opløst og spredt, og de husvilde Folk maatte finde sig i at faa nye Naboer. Allerede i Jordebogsregnskabet for 1670 findes un­ der Gladsakse Sogn og By denne Bemærkning: En Halv- gaard, antaget øde af en Stokkerup Mand; og ved en anden G aa rd : I lige Maade øde, antaget med Frihed af en Stokkerup Mand. I Buddinge træffes ligeledes en Stokkerup Mand, og i Gentofte nævnes to Gaarde, »an- tagne med Frihed«, hvorved der maaske ogsaa sigtes til den treaarige Skattefrihed, som jo var tilstaaet Bønderne fra Stokkerup. I 1671 hedder det ved en Gaard i Em- drup: »Jens Olsen og Laurs Pedersen, kommen fra Stokkerup, har antaget Gaarden øde og nyder 3 Aars Frihed efter Ivgl. Majts. Brev«. I Gladsakse nævnes i dette Aar tre Mænd fra Stokkerup og i Buddinge to. Under Lyngby nævnes: »Laurits Andersen, kommen fra Stokkerup, er forarmet, dog antaget Claus Jørgensens Gaard, som han for Armod kvitteret, formener ligesom de andre af Stokkerup Mænd at nyde 3 Aars Frihed.« Saaledes var nu Landsbyens Befolkning spredt for

]) Tingbogen fol. 91 b og 108 b.