HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5

.

Kristianshavns Vold

529

Generaladmiral Karl Gustaf Wrangel — at kunne be­ mægtige sig det svagt besatte Kristianshavn for herfra, i Forbindelse med et Angreb paa Helmers Bastion, at trænge ind i Fæstningen. Amagerland havde sin egen Milits. Da man i Fæst­ ningen lige fra Belejringens Begyndelse var klar over, at Karl Gustaf ved første givne Lejlighed vilde søge at bemægtige sig Hovedstadens eneste Forraadskammer, var der straks udgaaet Opfordring til Amagerne om at flytte alle deres rørlige Ejendele indenfor' Voldene og selv deltage i Hovedstadens Forsvar. Bønderne kunde dog ikke bringe det over deres Hjærte at skilles fra de­ res Bedrift, og fik da Tilladelse til at forblive ved Hus og Hjem, men forpligtede sig til at danne et Landeværn og lade sig indøve »i krigeriske Exercitier« samt forrette Strandvagtstjeneste. Det blev overdraget Oberst Jean Baptiste v. Ensen at organisere Øens Forsvar, og en Del Reforméofficerer og Underofficerer1) sendtes ud for at kommandere Bønderne. Kongens Enspændere2) og et af Fodermarsken Chr. Viborg rejst Rytterkompagni skulde besørge Patrouilleringen fra Kristianshavn og staa til Raadighed for v. Ensen. Som Reserve for denne Rytterstyrke kunde der disponeres over Ritmester Gott- fred Rauchs Rytterkompagni paa Kristianshavn. Til at indøve Bønderne indkvarteredes der 2 Underofficerer i hver af Øens 5 Landsbyer, og en Skanse til 6 lette Pie- cer opkastedes ved Dragør, i hvilken der indlagdes en lille Afdeling Musketerer, der sammen med et Vagthold af Militsen skulde observere de svenske Skibe i Sundet. Da de udsendte Patrou iller og Mandskabet af Ivristians* x) Reforméofficerer og Underofficerer vare overkomplette Befa- lingsmænd paa halv eller slet ingen Gage. *) Enkeltryttere, der sædvanligvis selv havde besørget deres Ud­ rustning og Remontering og som navnlig benyttedes til Stafet- og Patrouilletjeneste.

34