HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5

Et Fald nedad Ærens Trappe 517 det ikke gaa ud over de umyndige Børn ved, at hans Underhold hetaltes af deres Kapitals Renter, som Tybring havde foreslaaet. Imidlertid var Knap foreløbigt blevet nogenlunde uskadeliggjort, da en af hans Kreditorer i Efteraaret havde sat ham i Slutteriet. Men det var jo kun Galgen­ frist, da Kreditoren tidligere eller senere vilde slippe ham løs, fordi der intet var at pine ud af ham, og Ber­ telsen og Tybring indgav derfor 31. Decbr. 1786 en ny Ansøgning om, at han maatte blive indsat paa et af de nævnte Steder, naar han kom ud af Arresten, mod at de hetalte til hans Underhold 9 Mark ugentlig »eller hvad det vilde koste«. Magistraten støttede denne Gang Ansøgningen, da han »stadig gav nye Beviser paa sit ondskabsfulde Sindelag, og man maatte befrygte, at han, naar han kom paa fri Fod, af Mangel paa det nødtørf­ tigste til Livets Ophold vilde gøre en Ulykke paa sig selv eller andre eller foretage sig noget, hvorved han paadrog sig større Ubehageligheder«, kun var den be­ tænkelig ved, at Indespærringen fandt Sted uden »lov­ lig Omgang«. Kancelliet mente ogsaa, at han »for sine nedrige og slette Handlinger og for Familiens Sikker­ heds Skyld« hurde indespærres, og foreslog Møens Tugt­ hus. Ved kgl. Resolution af 7. Marts 1787 blev det dog Munkholm. Der skulde imidlertid gaa endnu over et Aar, inden Knap forsvandt fra København; thi først i Febr. 1788 var Kreditoren løbet tør, og Bertelsen vilde naturligvis ikke sørge for at faa ham ud, saalænge han gratis eller for en ringe Penge, som han sendte ham til Hjælp i Slutte­ riet, kunde have ham under Laas og Lukke. I Mellem­ tiden bombarderede Knap Kancelliet og Kronprinsen med Ansøgninger — jeg har i alt talt otte — om de forskelligste Ting : om Svigerfaderen maatte tvinges til at søge ham for Retten for at bevise sine Beskyldnin