HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5

448

Københavns Slot og Slotsholmene

de indersfe Sider af de 2 Pavilloner med flade Tage, der springer frem som en Begrænsning af Slotsgaarden i det nuværende Christiansborg. Hovedforbindelsen med Yderverdenen dannedes af en indre Port, en Bro og en ydre Portbygning, der fandtes tæt ved Blaataarn paa Slottets s.ø. Side og vendte ud imod Slotspladsen. Det Hus, der nærmest stødte op til Blaataarn paa dettes s. Side, er kaldt Kongefløjen. Nærmest dette, med et Taarn, Drabanttaarnet, i Sammenstødspunktet i den indre Slotsgaard, laa Drabantsalsfløjen. Det følgende Hus paa Slottets s. Side indeholdt Kirken og havde i den indre Slotsgaard et Taarn, der er kaldt Kirketaar- net. Huset i det v. Hjørne indeholdt Køkkenet. Derpaa fulgte mod NV Riddersalsfløjen, og endelig sluttede det Hus, der er kaldt Raadstuefløjen, sig til Blaataarn paa dettes n.v. Side. Det ydre Omrids var meget uregelmæssigt. Mange af dets Linier var noget buede, og paa de fleste af dem fandtes udvendige Modstandspiller. Kongefløjen var ca. 60 Alen bred, noget bredere end de øvrige Dele, med Undtagelse af Riddersalsfløjen, der omtrent havde samme Bredde. Paa Kongefløjens ydre Side sprang et Taarn frem tæt ved Indgangen til Slottet, og ligeledes afsluttedes dens Ydre, samt den nærmest liggende Del af Drabantsalsfløjen, med et Taarn, der vendte ud mod Proviantgaarden. Endelig sprang ogsaa et Slags Taarn frem fra Køkkenfløjen. Paa Blaa- taarnets udvendige Side var der vistnok allerede da en Slags Svalegang højt over Taarnets Grundlinie, stivet af med skraa Bjælker. Højt oppe paa Taarnet fandtes et Ur, der 1642 bestemtes til Normalur for København. Taarnet havde et pragtfuldt Spir, Riddersalsfløjen ud ­ vendig en.høj, trappeformet Gavl og nedenfor denne i