HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5
445
Københavns Slot og Slotsholmene
Senere, i 1619 og følgende Aar, inddæmmedes det Areal, som nu indtages af Børsen og Nybørs, og derved fik Slotsholmen ogsaa overfor Bremerholm omtrent det Omrids, den nu har. Ved Opfyldningen angaaende Tøjhuset og Proviant- gaarden synes derimod ifølge Kortet af 1660 Christian IV.s Opfyldning ikke at have strakt sig langt udenfor Tøjhuset paa dettes v. Side, og Linien mod nuværende Frederiksholms Kanal vendte ud mod aabent Vand. Slottet, der endnu i Christian III.s Tid havde været forsynet med Fæstningsværker, var i Christian IV.s ikke omgivet af Mure eller andre Forskansninger, kun af en Grav, om hvilken der 1616/17 blev anbragt et Stakit (Palissader). Derimod befæstede han selve Slots holmen. Flere Runddele eller Bastioner blev byggede i dens Yderkanter. 1607/08 blev der lagt Grund til en Runddel ud for Slotsherrens Stald. Det maa have været den, som fandtes omtrent ved den nuværende Marmor bro, men i øvrigt ellers ikke findes omtalt. Samme Aar ses der at være begyndt paa en Runddel ude paa Spid sen af den foran nævnte Halvø, hvor der da endnu laa et kongeligt Svovlhus og en Vejrmølle, som var bleven paa ny opført 1603. Der siges nemlig 1607/08, at der blev lagt Grundvold til den Runddel, Kongen vilde lade lægge i Stranden bag Svovlhuset, og der blev 1608 nedrammet Pæle i den Anledning. Svovlhuset maa formodes nedrevet kort efter; thi der tales det næste Aar om den Runddel, som skulde opmures, hvor det gamle Svovllius stod. Den laa dog kun uforandret til 1616, da man begyndte at forsyne den med Tag, og 1619 bestem tes den til Bryghus. Endvidere nævnes 1622/23 en Runddel ved Skarnholmen. Yderligere blev Slotsholmen næsten paa alle Sider omgiven af Mure eller nogle Steder Plankeværker, saa at den næsten kunde betragtes som aflukket.
Made with FlippingBook