HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5

403

Kattinge Søer og Værk

som meget bygfældig, og Aaret efter nedbrændte den fuldstændig; den blev dog samme Aar opbygget igen ved Kongens Foranstaltning, og Mølleren Niels, der havde mistet alt sit Bohave og Gods ved Ildebranden, fik overladt to smaa Huse ved Bidstrup til af dem at opbygge sig et nyt Beboelseshus. Tømmer til to nye Mølleaksler blev hugget i Svenstrup Skove1). Den samme Niels Møller sad endnu paa Stedet i 1619, da han indgav en Klage til Kongen over sine mange Vanskeligheder: Den gamle Landgilde, som han nu havde ydet i 33 Aar, var 24 Pund Mel og 1 Tønde Aal; men for nogle Aar siden havde Lensmanden for­ højet denne Afgift, uanset at Møllen, for det ringe Vands Skyld, ikke kunde male mere end det halve Aar. Den forhøjede Landgilde havde han dog betalt, »thi jeg vilde ikke gerne have ugunstig Øvrighed, uanset min Mening er, at det ikke er indført i Kong. Majts. Regnskab.« Og nu kom hertil, at Lensmanden ikke længer vil lade bygge paa Møllen, som er meget forfalden, og som Lens­ manden hidindtil har holdt i Stand baade paa Bygning og K væ rn ; og Ladegaardsfogden havde begyndt at sætte Aaleruser ud, som laa i Vejen for Mølleren og tilføjede ham stor Skade, medens han dog stadig skulde levere en Tønde Aal aarlig til Lensmanden. Lensmanden Mogens Pachs svarede, at den for­ højede Landgilde var Afgift for Brugen af et Stykke af Ladegaardens Mark, at Møllen godt kunde male baade Sommer og Vinter, og at Niels Møller ved sine Klager viste sig »utaknemmelig imod Gud og Øvrigheden, som haver und t hannem god Formue, som noksom tilsyne og vitterligt er.« Med Hensyn til Ladegaardsfogdens Aaleruser forholdt det sig saaledes, at Fogderne, den ene efter den anden, allerede i en rum Tid havde haft en lille Ruse liggende vesten for Nybro,, ved den ene *) Kancelliets Brevbøger 1593—96. S. 249, 440, 522. 26*

Made with