HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5

Kobenhavn i Aarene 1673—78

5 . V a n d f o r s y n i n g e n . Med Brolægningen fik det gaa, som det kunde. Men den vigtige V a n d f o r s y n i n g gjaldt det om at have i Orden, og Magistraten kæmpede ufortrødent for at faa den til at virke tilfredsstillende. Hovedaaren for det ferske Vand var Ladegaards- aaen, der førte Vand fra Damhussøen (Langvaddam) til Peblingesøen, hvorfra det gennem flere Systemer af T ræ ­ render fordeltes som Pumpevand rund t i Byen. En m in­ dre Del, det saakaldte Springvand, kom fra Emdrup Sø. Af Vandrenderne tilhørte nogle Byen, andre forskellige private Vandkompagnier. Medens hvert Kompagni maatte sørge for Vedligeholdelsen af sine egne indenbys Render, paahvilede Vedligeholdelsen af Udenværkerne dem alle i Fællesskab. Men det var Magistraten, som maatte sørge for, at de var i Orden, og som saa fordelte Udgifterne derved paa de forskellige Participanter. Først i 1679 ind­ rettedes en særlig Vanddirektion. Slusen ved Vanløse, gennem hvilken Vandet fra Langvaddam ledtes ind i Ladegaardsaaen, tilhørte dog ikke Byen, men Universitetet eller de Højlærde, som det dengang hed, og denne Omstændighed var ikke gunstig for Vandvæsenet. De Højlærde gjorde nemlig ikke noget ved Slusen, og i Vinteren 1673 var den da saa utæt i Bunden, at Vandet frit kunde strømme ud i Aaen, og hen paa E fteraaret laa den slet øde og aahen. Følgen blev en »Mangfoldighed« af Vand, som »i farlig Mængde nedfaldt gennem den øde Vanløse Sluse og nær havde borttaget den store Dæmning«. I Peblingesøen stod Van­ det og spillede paa Bredden, og Bolværket blev af Van­ dets idelige Force saare ilde spoleret og i onde Maader tilredt, saa dets Reparation medtog 36 Sldlr. Og ved Ga- briels Hus uden for Vesterport — der, hvor den senere saakaldede Rosenaa løb under Vesterbrogade — brød