HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5

376

Digtekunst i Dagspressen

til Visens poetiske Værd, men »fordi den indeholder sør­ gelig Sandhed, som i den naive Form, hvori den her frem­ træder, turde gøre saa meget stærkere Indtryk«. Den gi­ ver et helt Tidsbillede: Skolelæreren trykkes for og bag af Gejstligheden og af Herremanden, han slider ærligt Aaret igennem til Bedste for Bondestanden, men maa til Løn for al sin Møje mangen Gang lade sig nøje med Grov­ heder. Mens Bonden er kørende som en Herremand og Præsterne er til Gilde hos Ekscellencer, er Smalhans Me­ ster hos Skolemanden. Han maa gøre Kredenser for alle, maa føje Bonden og gøre ham til gode, hvis han ikke selv med sin Ko vil pløje sin usle Jord. Et Led i Kampen for almindelig Frigørelse og der­ med følgende Lighed i Pligter var Tanken 0111 almindelig Værnepligt. Tscherning havde talt om den ved Bonde­ festen i 1845, og Ploug havde samtidig (Fdl. 26 /n) sunget haanende om »den Karl, som aldrig saa en Fare nær, — som trykker dybt sig i sin Vraa, — naar Kampens store Timer slaa, — glad at han ej forstaar sig paa — at føre Sværd. — Han er ikkun en Mand af Navn, — han er en nordisk Kvindes Favn — ej værd.« En Forsamling af Studenter indgav en Adresse om Indførelse af almindelig Værnepligt og Ophævelse af Studenternes særlige Korps, »Kongens Livkorps«. Der protesteredes offentlig mod Adressen, og Protesten sagdes at skrive sig fra Officerer ved Livkorpset. Ved et Pølsegilde i Studenterforeningen 5. Dcb. 1846 gribes saa Lejligheden til at gøre Løjer med disse Officerers formentlige Tænkemaade i en Sang, der blev sungen under umaadeligt Bifald og to Dage efter tryk t i »Fædrelandet«. Det er en Pølsevise om Fader Adam, der stod i Edens Have med Forklæde paa og vilde lave Mad til Paradisets Munde. Han tog det bedste Kryd­ deri dertil, og da han vilde stoppe Pølsen, han var i Færd med at lave, skreg en Bosin: »Jeg er for fin til at blandes med det Rageri!« Men Abel blev vred — han var den