HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5

368

Digtekunst i Dagspressen

sit Brennus-Sværd paa Vægtens anden Skaal. Han ser sit Sprog agtes for Slegfred i sit eget Hjem og neje som Slavinde for et fremmed. Han ser det danske Folk, op­ taget af Døgnets Glimmer, sorgløst tumle om for Vindens Kast og som et søvnigt Trækdyr slæbe paa sine egne Synders tunge Byrde. Kun til de unge staar Digterens Haab; men ogsaa dem stævner han til Ansvar, hvis Haa- bet synker sygt og vissent ned og gaar ud. Og Grundtvig gentager ved den nordiske Højtid (Fdl. 15 /i) Opfordringen til at ryste Søvnen af sig. I 1848 præges Digtene af de store Begivenheder, der gaar over Landet, efter at Kristian VIII 20. Januar var død. Det slesvigholstenske Oprør brød ud, Kasinomø­ derne afholdtes, Folketoget til Frederik VII fandt Sted, Martsministeriet dannedes, og en provisorisk Regering indsattes af Oprørerne og hyldedes i Holsten og Sydsles­ vig. Paa Gaderne i København solgtes i de Dage en »Sang for det danske Folk«, skreven af H. V. Kaalund netop den Dag, Ministeriet dannedes (Fdl. 2iU). Den opfordrer de danske til at opmande sig og lade Verden se, at de ikke er vanslægtede. Hellere knust i Striden end rammes af Skændsel og Spe! »Og den skal vi kalde den fejgeste Hund, — som svigter sit Fædrelands Ære.« 28. Marts gaar en dansk Hær til Slesvig for at møde Oprørerne. H. P. Holst lader i den Anledning den første af en paatænkt Række »Krigs- og Fædrelandssange« trykke i »Fædrelandet« (Fdl. 3%). Blodet er i Færd med at komme i Kog: Det er paa Tide, at vi lærer de andre, om Dansken er »et søvnigt Folk«, naar han skal kæmpe for sin Ære. Dagen efter udsender H. C. Andersen en »Slagsang for de danske« (Fdl. 31/3). Ind i Sangen fletter han Bil­ ledet af de gamle Kæmpehøje paa Marken ved det aabne Hav, Billedet af det Danmark, der skal kæmpes for, og peger paa de tre Løver i Landets Vaaben — det faste Mod — og de ni Hjerter — det ærlige Blod.