HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5

366

Digtekunst i Dagspressen

paa min personlige Karakter, saa forstaar jeg ikke, hvad han mener dermed, med mindre Karakter og Karakter- Jøshed for ham ere bievne enstydige Begreber. Hvis Prof. David blot havde gjort det mindste Forsøg paa at hen ­ vende sig til mig — og der var Tid nok til at gøre det — eller hvis han blot ligefrem havde remitteret mig Digtet, skulde jeg ikke have bebrejdet ham det mindste, men hvorledes mener vel Prof. David, at de roskildske Stæn- derdeputerede vilde optage det, hvis han i sin Egenskab af Stændertidendens Redaktør fandt paa at lemlæste de­ res Ytringer paa samme Maade, som han her har gjort det ved mine? Eller tror han, der dog selv engang ikke fandt det under sin Værdighed at bejle til danske Musers Gunst, at han nu skylder danske Poeter mindre Agtelse, fordi han selv for længe siden er traad t ud af deres Række? Naar jeg derfor uden alle Omsvøb protesterer mod denne Behandling, saa gør jeg det i Humanitetens og Poesiens Navn, baade fordi jeg finder en saadan Frem- gangsmaade eksempelløs, og fordi jeg vil gøre mit til, at ikke nogen dansk Digter for Fremtiden skal blive ud ­ sat for en saadan Haandspaalæggelse. Jeg nedlægger denne Protest saa meget roligere, som det eneste, der skulde kunne bevæge mig til at fortie og undskylde, hvad der her er passeret, maatte være et nøje Venskabsforhold til den vedkommende; men et saadant intimere Forhold finder ikke Sted imellem Prof. D. og mig. Vel gør han mig den Ære i sine Breve flere Gange at kalde mig sin Ven, men jeg skylder mig selv at erklære, at dette er det første Venskabsstykke, der er vist mig af Professor David.« Holst havde skrevet:

. . sydpaa Had og Tvedragt holde Vagt, og Overmodet rejser sig i Blinde, for frækt at bryde broderhellig Pagt.