HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5
349
»Fædrelandet« i Fyrrerne
landsforviste: »Trøst dig, Sjæl, som en Svane slaar — du Vingen ud i den aarie Vaar.« Men for Nordboen er Norden, selv uden Frihed, at foretrække for Syden: »Jeg bliver! jeg gaar ej, hvor Frihed bor — og skyder med Ranken af yppig Jord! — Jeg bliver — her i mit gamle Nord! — Dets Frihed skyder dog snart af Jord!« Maaneden efter (21/0) slaar en unævnt »Dansk« til Lyd for Mindet om en anden afdød Frihedsforkæmper, J o h a n n e s H a g e, den tidligere Overlærer i Roskilde og 1835—37 »Fædrelandet«s Redaktør, mens det endnu var Ugeskrift, han, hvem Ploug nogle Aar senere kaldte Danmarks Ridder af Ordet, dets Armand Carrel. I et velment, noget løst formet Digt skildrer den ubekendte Digter ham som Danmarks gode Søn, mandig og ufor trøden, en Eg, der ikke var til at høje, før man en Morgen fandt dens Stamme ram t af Lynet ved Roden. En tredje for »Frihed og Ret« begejstret Mand, den unge Ingeniørkaptajn A d o l f F i b i g e r , der var død paa sin 28 Aars Fødselsdag 27. Aug. 1841, Forfatter af en »historisk Læsebog for Bondestanden«, som Selskabet for Trykkefrihedens rette Brug havde udgivet i 1839, blev besungen i »Fædrelandet« af Gottlieb Siesby som den, der granskende i Sagas Bog ikke brystede sig af sin Lærdom, men »viede Folkets Sag sin Stemme« og allerede som Yngling var Mand. Samme Pen skyldes et Mindedigt over den nationalt grebne Højesteretsadvokat O v e E m m e r i c h G u l d b e r g , død 8 . Feb. 1843. Han var sin Konge en tro Tjener, skriver Siesby, men bøjede ikke Knæ for nogen Afgud, og naar han som »Dommer« stod for Skranken, »da lyste Frihed ham djærvt fra Øjet«. Men ogsaa de levende Bærere af Tidens politiske Tanker fejredes i Digt. Aaret 1842 begyndte med den Højesteretsdom, ved hvilken Fyrrernes Frihedshelt frem for alle, O r l a L e h m a n n , en af selve »Fædrelandet«s Udgivere, 20. Januar blev dømt til 3 Maaneders Fængsel
Made with FlippingBook