HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5

335

Baron Henrik Bolten

af »Nationens Kredit, uden hvilken Danmarks Handel i den Del af Verden maatte gaa til Grunde«, henstillede Kommissærerne i Boet til Finanskollegiet, at dette skulde søge at formaa Kongen til at lade Boltens Bo administrere som sig tilhørende. Dette Forslag fandt Støtte hos Bernstorff, der ogsaa fik Reventlow til at slutte sig til ham. Finanskollegiets Indstilling fraraadede ganske vist Kongen at understøtte Bolten med et Laan i Lighed med det 1783 ydede, men indstillede, at hans Bo skulde forblive under Administra­ tion af Kommissærerne, indtil alle Fordringer var ind­ drevet og al Gæld var dækket. Hvis Bolten blev erklæret fallit, maatte det udøve en skadelig Indflydelse paa den nationale Kredit i Ostindien. Hans Fald vilde herhjemme bl. a. drage Huset Peschier med sig, der ved et ganske særligt Kendskab til Varerne og deres Assortiments havde skaffet sig de største Kommissioner fra Frankrig, især Paris, og Schweiz, hvorhen det havde ekspederet Varer til Værdi af over en Million, ialt i tre Aar omsat for over 3.600.000 Rdlr., hvorfor der alene i Afgift var betalt ,, 191.000 Rdlr. Peschiers finansielle Ruin kunde igen let have til Følge, at en stor Del af dets Kommissioner gik til London eller andre store Oplagspladser og Markeder for ostindiske Varer, hvilket atter ventelig vilde faa den skadeligste Indflydelse paa Handelen i Almindelighed og samtlige Kompagniers og tillige betydeligt forringe Kon­ gens Indtægter. Schack Rathlou modsatte sig bestemt al Støtte fra Kongens Side i den Boltenske Sag og advarede mod de Forholdsregler, man ved den tidligere Lejlighed havde truffet, og som den offentlige Mening havde dadlet strengt. Han fik sat sin Vilje igennem, og det tilkendegaves Kol­ legiet, at Kongen hverken kunde tage Hensyn til Boltens Begæring eller til Kommissærernes og Kollegiets Betænk­ ninger. Faa Dage efter gik Bolten fallit. 17. Juli skriver