HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5

326

Baron Henrik Bolten

bestemt til Beboelse, og Sidebygningen, der særlig var indrettet til Forretningsbrug, har, som nævnt, tre Stok­ værk. I en Tid, hvor det ikke var ualmindeligt, at selv an ­ selige Patriciergaarde i København endnu delvis opførtes i Bindingsværk, er den Boltenske Gaard vel værd at lægge Mærke til som en af Tidens anseligste Rigmandsgaarde; men den er det tillige, fordi den, beliggende i en udpræget Forretningsgade, ved en heldig Skæbne er bleven bevaret mærkelig uforandret, i alt Fald hvad det Ydre angaar, om den end i sin nuværende Skikkelse næppe kan kaldes særlig velholdt. Interessantest er Forbygningen mod Gaden. De mid­ terste Fag springer frem som Risalit og fortsættes opad i en frontonprydet Kvist. Af Hensyn til Grundens Smal­ hed og Gaardspladsens Beliggenhed maatte Indkørsels­ porten, med et nødtvungent Brud paa Symmetriens Love, anbringes til venstre i Bygningen; derved bliver der tillige Plads til den brede Trappe, der i magelige Sving fører op til de øvre Etager. Den store Trefags Sal i andet Stokværk var Hjertet i Bygningen. I Façadeordningen kommer det velproportionerede smukt frem i Etageinddelingen, i Vin­ duernes regulære Anbringelse og i deres Størrelseforhold. Midterpartiet er efter Barokkens Fordringer tydeligt be­ tonet i Risaliten med Kvist, og denne igen ved de rund ­ buede Vinduer i Husets Hovedetage, samt ved den her anvendte elegante Indramning og Dekoration. Façadens Midte fortoner sig rytmisk til Siderne — alt efter Barok­ kens bedste Mønstre. I den lette, legende Ornamentik, i det spinkle Ramme- . værk om Vinduer og Port forraader Rokokkosmagen sig. I denne Façade har ogsaa Rokokkoens dekorative Evne for den diskrete Pointe faaet et endog meget karakteristisk Udtryk. Den Boltenske Gaards Façade er nu en af de faa

Made with