HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5
322
Baron Henrik Bolten
Kompagniets Auktioner i København. Yderligere blev Privathandelen lettet ved, at Kongen 1777 af Kompagniet købte samtlige dets Etablissementer og Loger i Indien. Handelen paa Ostindien var udelukkende en Transit- og Kommissionshandel, det indenlandske Forbrug af ost indiske Varer spillede ingen nævneværdig Rolle. Saa- snart Ladningen var ankommet og oplagt i København, ventede man Kommissioner hovedsagelig fra Frankrig, Schweiz og Nederlandene, hvorefter Varerne enten til Søs gennem Kanalen eller til Lands over Kiel og Liibeck blev befordret som Contrebande til de paagældende Nationer, der trods de strengeste Love selv havde tilladt Udførslen som Contrebande. Denne private Transithandel maatte svare store Afgifter, som den ved sin uhyre Gevinst let kunde bære. I Tiaaret 1775—84 erlagde den partikulære Kasse alene i Toldafgifter 750,000 Rdlr. og i Afgifter til Kongen og Asiatisk Kompagni desuden ialt 500,000 Rdlr. Værdien af en eneste Skibsladning kunde beløbe sig alene til 300—350,000 Rdlr. Rortset fra Indtægterne, der her ved tilflød Statskassen, bragte denne Handel Danmark og særligt naturligvis sine Interessenter stor Vinding og gav mange Folk Levebrød og Beskæftigelse. Den Kredit, Købmandshusene nød i Evropa, var kun lidet eller slet ikke afhængig af Kreditten paa Stedet, hvor de handlede, men næsten uden Undtagelse rent personlig. I Ostindien var Kreditten derimod i mange Tilfælde na tional. De, der havde samlet deres Formue i Ostindien, særlig Embedsmændene ved det engelsk-ostindiske Kom pagni, maatte ved Realiseringen kunne stole paa de evro- pæiske Entreprenører. Ved opstaaende Tvivl gav man den Nation Fortrinsret, der havde stadfæstet sit gode Ry ved Opfyldelsen af sine Forpligtelser, saa at den person lige Kredit styrkede og forøgede den nationale. De Skuf felser, de engelske Entreprenører havde lidt ved deres Korrespondenter i Frankrig og Portugal, berøvede dem
Made with FlippingBook