HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5

302

Johan Johansen Holleuder

kun Snaren ved at svare: »Nej, jeg er nylig kommen hjem fra Ostindien«. Saaledes red han dog den Storm af. En anden Vanskelighed ved hans Spejderforetagende var, at hans overordnede let kunde nære en vis Mis­ tillid til hans Forhold til de ham betroede ret store Pengemidler, som Hvervet krævede, og hvormed der vanskelig kunde føres Kontrol. Det er vel i Følelsen heraf, at han i en Rapport til Storkansleren linder sig foranlediget til at bruge saa kraftigt et Udtryk som dette: »Jeg har min Salighed haft de svenske Baads- folk om Bord og givet dem Penge«. Saa maatte man da tro ham. Det maa have været store Dage for Hollender, da han pløjede Bølgerne og kunde befale over en kgl. Sø­ officer, men Stillingen var jo kun ganske midlertidig og svandt hurtig bort for ham. Han maatte da prøve at drage Nytte af de højtformaaende Mænd, som han i den Tid var kommen i Berøring med, saa at han ved deres Hjælp kunde opnaa en god Plads i Samfundet. Han tænkte saaledes paa Embedet som Translatør ved Øresundstolden i Helsingør, uagtet han kunde sige sig. selv, at hans Mangel paa Kændskab til udenlandske Sprog, f. Eks. Russisk, maatte betage ham alt Haab om dette Ønskes Opfyldelse. Det var et mere opnaae- ligt Maal, han satte sig, da han søgte om Bestillingen som Fiskal ved Søetaten, der var blevet ledig ved Mikkel Mikkelsens Indtrædelse i aktiv Tjeneste som Sø­ officer. Udsigterne var gode for ‘Hollender; han mente at have Groskanslerens gunstige »Promisse« om dennes Intercession, og selv havde han jo vikarieret i samme Embede og var altsaa kvalificeret. Baade i April og Maj nærede han godt Haab, men Skuffelsen blev desto større, da han omsider erfarede, at Ove Schielderup (21. Maj) havde faaet Pladsen. Næste Aars 26. Septbr. maatte Hollender atter prøve sin Lykke. I en Ansøg-