HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5

293

Johan Johansen Hollender

Mellemværende endte dog med et Forlig mellem Par­ terne, saa at Sagen kunde hæves for Retten. Et alvor­ ligere Uvejr trak op over Fiskalens ubesindige Hoved. Han havde ved en eller anden Lejlighed »sagt noget mod de svenske« og saaledes fornærmet en venligsindet Nabostat. Dette maa være blevet kændt paa højere Ste­ der, thi i Avgust sidder Hollender, der havde forhørt saa mange Misdædere i Holmens Vagt, nu ogsaa paa samme Sted som Arrestant. Han trøster sig med, at han i denne Arrest dog er i Nærheden af sit Hjem og af sin Hustru, som snart skal opleve en Familiebegiven­ hed; til at fungere i Embedet under hans Forfald øil- sker han en Thomas Jensen. I Brevene til hans over­ ordnede Herrer gør den truende Nød ham helt vel­ talende: »Dersom jeg har gjort Utroskab mod min naa- digste Konge, da straffer mig derfor; jeg med en god Samvittighed kan dø; har jeg ikke forseet mig vidende, da giver mig min Forseelse til denne Gang; thi et Menneske kan fejle; vidende har jeg intet forseet mig«. H v is der er- noget passeret med de svenske, da — til- staar han — maa det være gjort »i min Drukkenskab«; men han mener dog, at disse aldrig vil kunne bevise, at han har talt uforsvarlige O r d ; Sagen er, at den Na­ tion fra Fortiden af bærer et »ulæskeligt« Had til ham og gærne ser ham ødelagt. I sin Egenskab af Jurist beder han ydmygt om at nyde den ringeste Undersaats Ret, thi Loven siger, at en Arrest skal forfølges for Retten straks næste Tingdag. Men da han endnu be­ standig ikke har fornummet til noget retsligt Klageinaal imod ham , beder han om at blive løsgivet af Arresten for at kunne forsvare sig med Lands Lov og Ret. — For at dette Ønske skulde gaa i Opfyldelse, havde og­ saa hans Hustru været virksom; hun henvendte sig til selve den svenske Envoyé i København, Anders Lejon- klo, med Veklager og Rønner; men han forsikrede, at