HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5

284 Vartov Hospitals vornede og stavnsb. Bønder i det 18. Aarh.

men da han først nu fæster Gaard og forpligter sig til Afbetalinger i de følgende fire Aar, maa det anses for udelukket, at han paa den Tid har været over 74 Aar gammel. Saa lidt betød altsaa Vornedskabets Afskaffelse, at Jorddrotterne tilsyneladende slet ikke havde lagt Mærke til den eller helt havde glemt den igen. Denne store Begivenhed; der kunde og burde være bleven det, som Holberg kalder den: den største Zirat i Frederik IV.s Re­ gering, maa nærmest siges at være gaaet sporløst hen over den sællandske Bondestand. I det første Slægtled vakte den nogen Uro, fremkaldte en Del Retsstridig­ heder og affødte mange Skuffelser. Men snart lærte Bønderne at forstaa, at deres Kaar i Virkeligheden ikke var bleven anderledes end før. Forordningen af 1702 var et stort Løfte, som ikke blev holdt. Maaske dens varigste Virkning var den dybe Skuffelse, den bragte, den voksende Utilfredshed, som den saaede i Bondens Sind. Som det gik paa Vartovs Gods, er det vel gaaet overalt. Det lille Udsnit af det 18. Aarhundredes Gods- liistorie, som vi her har bragt, giver sikkert et typisk Billede af hele den sællandske Bondestands Kaar i Vor­ nedskabets og Stavnsbaandets Tider.

Made with