HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5

Vartov Hospitals vornede og stavnsb. Bønder i det 18. Aarh. 2 7 3

staar han sig at gøre det anden Gang, da skal han, naar han ertappes, løbe tre Gange igennem Spits-Roden; gør han det tredie Gang, skal han uden al Naade hæn ­ ges eller efter Sagens Beskaffenhed gaa i Jern paa Bre- merholm hans Livstid«. Men selv disse Udsigter kunde ikke holde Bønderkarlene tilbage. Gang efter Gang rømte de bort for at undgaa den tvungne Tjeneste i Landeværnet. Og man kan ikke fyldestgørende forklare denne Uvilje mod den ny oprettede Milits ved at for­ udsætte Fejghed og Ømskindethed hos Bønderne eller ved at tillægge dem en gennemført Afsky for Mitær- væsenet1). Thi det hænder ofte, f. Eks. paa Vartovs Gods, at en Bondekarl, der er rømt for at undgaa Tje­ nesten i Landmilitsen, straks efter lader sig frivillig hverve til Rytter eller Soldat, hvorved man jo nærmest skulde synes, han kun kom af Asken og i Ilden. Der maa have været noget andet, spm jog ham bort. Og man ledes næsten til at tro, at der endnu, trods Aar- hundreders Vornedskab, har været saa megen Friheds­ følelse hos den sællandske Bonde, at han foretrak fri­ villig at trække i Trøjen, fremfor at lade sig tvinge dertil. Og maaske Uviljen mod den nye Landmilits har været saa meget stærkere, fordi den tilintetgjorde Frugterne af Vornedskabets Ophævelse og forspildte for Bønderne den Frihed, som de just troede at have vundet. I hvert Fald: de stavnsbundne Bønderkarle rømte bort nu , ganske som de vornede tidligere havde gjort. Og fra Godsejernes Side anstilledes de samme Jagter paa dem nu som forhen. De undvigte Bønderkarle blev jo efterlyste ved Stikbreve, og disse giver saaledes en Forestilling om,

1) Saaledes E. Holm i Hist. Tidsskrift 5, IV, 562 ff. 18