HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5

Vartov Hospitals vornede og stavnsb. Bønder i det 18. Aarh. 2 6 9

neførsel og Dom. Han var da 36 Aar gammel og alt- saa født før Frederik IV.s Regeringstiltrædelse. Efter den Tid er de Vornede vel sagtens faldne til Ro. De yngste af dem var jo nu over 30 Aar gamle, de var bleven bosiddende Mænd og Familiefædre og tænkte ikke mere paa at flytte eller rømme bort. I hvert Fald høres efter 1730 ikke mere tale om dem. Alle de Retssager, vi her har omtalt, er jo endt paa en og samme Maade: Hospitalsforstanderen har hver Gang vundet Processen, og Bonden er blevet dømt. Og saaledes ender overhovedet alle de Vornedsager, som er bleven opbevarede fra Vartov Gods. Man kan dog sikkert ikke heraf slutte, at det har været vanske­ ligt eller umuligt for Bonden at faa sin Ret. Forkla­ ringen er vel den, at enten har Hospitalsforstanderen kun anlagt Sag, hvor han var ganske sikker paa at have Loven med sig; eller ogsaa har han ikke brudt sig om at opbevare andre Domme end dem, han havde vundet. En enkelt Undtagelse foreligger dog. I en Dom fra 1722 ser vi Birkefogden i Ballerup f r i f i n d e en Bondekarl for Fødestavns Tiltale under udtrykkelig Påaberaabelse af Forordningen om Vornedfrihed af 1702. Men det er ogsaa det eneste Tilfælde fra Vartov Gods, hvor denne Forordning ses at have skaffet en Bonde Friheden. II. MILITÆRPLIGT OG STAVNSBAAND De gamle Vornede døde bort, og Ordene Vornedret og Vornedpligt træffes ikke længer i Procesakterne fra Vartovs Gods. Men den samme Ufrihed under andre Navne ventede den ny opvoksende Ungdom. Jagten paa Bønderkarle fortsættes efter 1730 som før, — kun drejede Retssagerne sig nu om Udskrivning, Soldater­ tjeneste og Stavnsbaand. Skønt den nye Ufrihed oprindelig var paalagt ude-