HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5

2 5 8 Vartov Hospitals vornede og stavnsb. Bønder i det 18. Aarb.

blev jeg sat i Slutteriet paa Vand og Brød udi 3 Uger, og der­ fra siden udtagen og ført bunden bort til Mørkhøj, og slap m ig der lø s paa et Sted, hvor ej nogen U nd erholdning var, og der skulde jeg b live eller og de vild e sæ tte m ig paa Bre- m erholm , og dertil kunde de vel faa Lejlighed, saasom de vel vidste, at Hunger maatte drive m ig til at gaa derfra; og at tage en øde Gaard an var mig for mægtig, thi jeg m angler det forn em ste, som er F orstand , Gud bedre m ig saa sandt! D er­ over blev jeg kasseret fra L and-M ilitien . Middel har jeg ej h eller, og Styrke til Arbejdet ved en Bondegaard er alt fra gaaet mig, hvorover jeg ikke tør tage mig nogen Gaard an. om den endskøn t havde sin fulde B esæ tning efter F orordn in ­ gen. Nu ved jeg ikke hvor snart de vil sæ tte m ig paa Bre- m erh o lm , indflyer derfor allerunderdan igst til Eders kongl. Majst. om naadig B eskæ rm else im od saadan haard Medfart, og at det allernaadigst maatte tillad es m ig at være og tjene m it Brød paa Eders Majts. Gods den korte Tid jeg endnu har at leve udi. Hvilken store Naade den naadefulde Gud med Lykke og Sejr visseligen belønner, hvorom inderlig sukker Kiøbenhavn Eders Kongl. Majts. d. 30. April A° 1707. allerunderdanigste tro Undersaat J e n s A n d e r s e n . Regeringskollegiet sendte denne Klage til Hospitals­ direktionen, som paa dette Tidspunkt bestod af Biskop Henrik Bornemann, Borgmester Ole Rømer, Borgmester Andreas Jacobsen og Magister Frants Thestrup. Disse fire Herrer lod Klagen gaa videre til Hospitalsforstan­ deren, og det var jo ikke vanskeligt for ham at vise, at han overalt var gaaet frem efter Loven og med Ho­ spitalets Interesse for Øje: Der stod i Punk t 8 i hans Instruktion, at dersom nogen af Hospitalets Vornede befandtes at tjene paa andet Gods, skulde han enten i Mindelighed eller ved Dom lade dem dele til Stavns samt kræve Husbondhold af dem. At han satte Jens Andersen i Slutteriet var begrundet i, at denne »søgte Lejlighed at ville undvige«; men det er ikke rigtigt, at han sad der paa Vand og Brød, ej heller var han med Fængselsjern bebyrdet. Han har ogsaa Forstand nok