HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5
20
København i Aarene 1673— 78
Beslægtet med den indenbys Jordskyld var den Af gift, der betaltes af Boder, Skur og Udbygninger, som stod paa Byens Grund uden for Husenes Vandfald og Fodstykke. Medens Fortovet regnedes for privat Grund, var Byens Gader jo offentlig Ejendom, og hvor en P ri vatmand lagde Beslag paa et Stykke af dem, maatte han ligesom nu betale derfor. Men denne Adgang til at ud vide Husene ud over Gadens Grund benyttedes dengang i en langt større Udstrækning, end det vilde blive tilladt i vore Dage. De smalle Gader var overlæssede med Trappefrem spring, Bislag, Karnapper, Boder og Skur. Ved f. Eks. at gaa gennem Østergade vilde vi alene paa den østre Side (i Øster Kvarter) træffe følgende: Rasmus Postmester, Jens Parykmager og Ferdinan- dus Guldsmed havde hver en stor Trappe paa 2 Fag, Fer- dinandus desuden et Skur paa 3 Fag. Jokum Friede- boldts Overhæng hængte i Jernstænger og var derfor a f giftsfrit, men Margrethe Jost Stabels Overhæng stod paa Bislaget med den ene Ende og maatte derfor betales med 1 Mark 8 Skilling aarlig. Hans Philip havde en Bod foran sin Kældertrappe, Anders Jørgensen Postmester en stor Bod paa 5 Fag, Hendrik Terkels et Udskur med Trappe paa, 5 andre Borgere hver en Bod, Albret Itzen en Trappe ud over Rendestenen med et aabent Skur paa, spændende over hele 5 Fag, og Stadens Gæstgivergaard Lækker bidsken paa Hjørnet af Amagertorv havde ikke mindre end 7 Boder ud paa Gaden. Paa den anden Side af Øster gade (i Købmager Kvarter) fandtes 14 Skur og Boder. Der var Gader, i hvilke det saa endnu værre ud: Ved Stranden var der ikke mindre end 22 Boder, i Klæde boderne 20. Stærkt opfyldte var Amagertorv og Vimmel- skaftet: Alene paa den ene Side af dette Strøg (i Frimands Kvarter) fandtes 31 Boder, 3 Karnapper, 3 paa Fortovet udbyggede Huse (paa 8, 10 og 12 Fag) og 8 Udskur. —
Made with FlippingBook