HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5

2 4 2 Vartov Hospitals vornede og stavnsb. Bønder i det 18. Aarli.

lig, det saakaldte Husbondhold. Husbonden kunde give eller sælge en Vorned hans Frihed; men den Skik at sælge ledige Bønder til andre Godsejere, som Kristian II forgæves havde kæmpet imod, blev endelig forbudt ved Kristian V.s danske Lov. I Købstæderne maatte ingen Vorned antages til Borgerskab, uden han havde Fribrev fra Husbonden. Vornedskabet hvilede kun paa Sælland, Laaland- Falster og omliggende Smaaøer. Bønderkarle fra Skaane, Fyn eller Jylland, som kom over til Sælland, vedblev at være vornedfrie; ligeledes var Præste- og Degnesøn­ ner frie, selv om de blev Bønder. Og paa den anden Side kunde Bøndersønnerne erhverve sig Friheden ved at studere, ved i Militærtjenesten at opnaa Fændriks eller Kornets Rang og ved upaatalt af Herskabet at bo 10 Aar i en Købstad eller 20 Aar paa Landet uden for det Gods, paa hvilket de var fødte. En særlig Gruppe af vornedfrie var de Bønder, der havde erhvervet sig Friheden ved deres Deltagelse i Københavns Forsvar under Kong Frederik III. Paa den kritiske Dag d. 10. Aug. 1658 udstedte Kongen en For­ ordning, hvori det hedder, »at eftersom Tapperhed og Mandighed bør at lønnes, da have Vi naadigst lovet og tilsagt, saasom Vi og hermed lover og tilsiger . . . . at alle de Vornedsønner, som nu ere her i Staden Sol­ dater, og sig vel og tro forholder, skal være løsgiven for deres Fødested for dennem og deres Arvinger og Efterkommere «. Den Frihed, som var bleven vundet ad denne Vej, strakte sig altsaa til alle Efterkommerne. Men ellers var det kun Vornedskabet, der var arveligt, Friheden derimod ikke. Den gik allerede tabt i andet Slægtled, og alle Bøndersønner, som var avlede og fødte paa Bøndergodset, blev vornede, selv om deres Forældre havde været frie.