HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5

16

København i Aarene 1673— 78

B o d e r staaende paa Amagertorv, aarlig af disse 50 Sldlr.; og af 13 S l a g t e r b o d e r i Skindergade betalte Slagterne 4 Rdlr. for hver. Til Indrettelse af nye Slagter- boder købte Magistraten i 1673 af Johan Spiegelberg en Plads ved Kongens Nytorv, for hvilken blev betalt 1200 Sldlr. »foruden Diskretion efter Købekontraktens F o r­ melding«. Men der blev ingen Slagterboder opført; thi endnu samme Aar overdrog Magistraten sin Ret til dette Jordstykke til Admiral Niels Juel imod at faa godtgjort, hvad der allerede var betalt paa Købesummen. Formo­ dentlig har Niels Juel haft Brug for Grunden ved Op­ førelsen af sit nye Palæ paa Hjørnet af Kongens Nytorv og Bredgade. Endelig opføres blandt Stadens Ejendomme saadanne Ting som den store Fontæne paa Gammeltorv, den nye Kag, der i 1677 oprejstes paa Nytorv, og forskellige of­ fentlig Brønde og Opstandere omkring i Byen. — Stadens 6 smaa Sprøjter var fordelte hos Privatmænd i de 6 for­ skellige Kvarterer, og ligeledes var Stadens 30 Trommer fordelte med 3 hos hvert Kompagni. 2 . I n d e n b y s J o r d s k y l d o g J o r d l e j e . Som Regel ejede Byen selv de Grunde, hvorpaa dens Bygninger stod; men der gaves dog herfra enkelte Und­ tagelser. De 10 Vaaninger i Kattesundet stod paa en Jord, der tilhørte Frue Kirke, den danske Skole stod paa Hel- liggejstes Kirkes Jord, og Grunden under de 13 Slagter­ boder tilhørte Slagternes Laugshus. I disse Tilfælde maatte Byen derfor svare en aarlig J o r d s k y l d til Grundens Ejer. Omvendt ejede Byen i saare mange Tilfælde Grun­ den uden at eje de derpaa staaende Bygninger og oppe­ bar derfor ogsaa s i n Jordskyld. Denne Afgift stammede fra ældgammel Tid og var gennemgaaende ganske lav, —